Hvor mange dimensioner er der?
Siden Einstein indførte begrebet rumtid, har vi været vant til at beskrive universet som firedimensionalt med tre rumlige dimensioner og en tidslig. Men ny fysisk forskning tyder på, at der måske er op til 11 dimensioner.
Hvad ved vi?
Der er ikke nogen konkrete beviser for eksistensen af flere dimensioner end de fire, Einstein opererede med. Når mange fysikere alligevel mener, at de findes, skyldes det, at der er behov for flere dimensioner for at få nogle vigtige teorier til at fungere. Det gælder især den såkaldte strengteori, som kun hænger sammen med syv ekstra rumdimensioner.
Strengteori er i dag fysikernes bedste bud på en model, som vil kunne sammenfatte alle de kendte naturkræfter. Teorien beskriver de atomare partikler ikke som punkter uden udstrækning, men som strenge, der kan vibrere. Men for at få teorien til at virke skal strengene kunne vibrere i et højeredimensionalt rum. At der er tale om netop 11 dimensioner, følger af nogle meget abstrakte matematiske beregninger.
Da de syv ekstra dimensioner aldrig er observeret, antager man, at de er krøllet sammen til ekstremt lille størrelse i de såkaldte Calabi-Yau-rum. At dimensionerne – i hvert fald set fra vores univers – er så ufatteligt små, gør dem i sagens natur meget vanskelige at udforske i fysikforsøg.
Kan vi få et svar?
Ved hjælp af forsøg i partikelacceleratorer, primært CERN, vil det måske være muligt at fastslå, at tyngdekraft, stof eller energi kan “sive ind” i andre dimensioner, og dermed påvise, at de eksisterer. Disse forsøg er dog på grænsen af det mulige, så et eksperimentelt svar ligger formentlig mange år ude i fremtiden.