Videnskaben slår fast: Tidsrejser er mulige

Tidsrejser er sammen med ildspyende dyr og brændende eksplosiver blandt de levendes stærkeste våben i hitserien Game of Thrones. Det lyder som ren fantasi. Men i virkelighedens verden taler partikler på hver sin side af kloden sammen ifølge en kvanteteori, der gør tidsrejser og teleportation mulige.

HBO Nordic

Tidsrejser

Bran Stark er lammet fra livet og ned, men kan rejse i tid.

© HBO Nordic

Er tidsrejser mulige?

I Game of Thrones kan Bran Stark rejse i tid og påvirke både fortiden og fremtiden. Sådanne tidsrejser er ikke mulige i virkeligheden, men ifølge en nyligt styrket kvanteteori kan fremtiden principielt ændre fortiden.

Teorien hedder retrokausalitet og blev fremsat af to fysikere i 2018. Den beskriver, hvordan atomare partikler som elektroner og fotoner ikke alene kan bevæge sig uhindret frem og tilbage i tiden, men også kan påvirke fysiske tilstande – så din frokost i morgen så at sige kan give dig ondt i maven i dag.

Den nye teori er funderet i forsøg fra 1982, hvor den franske fysiker Alain Aspect sammenfiltrede to elektroner ved at kollidere dem mod hinanden.

Sammenfiltringen medførte, at partiklernes tilstande blev uløseligt koordineret, så deres spinretning altid var modsatrettet – også når de var i detektorer så langt fra hinanden, at de umuligt kunne udveksle signaler i måleøjeblikket.

Hidtil har forskere ment, at koordineringen skete hurtigere end lysets hastighed, men ifølge den nye teori foregår den i fortiden. Når fysikere måler på den ene elektron og dermed fastlåser dens spinretning, rejser den tilbage til sammenfiltringsøjeblikket, og de to partikler rejser så frem i tiden i koordineret tilstand.

Sammenfiltrede partikler åbner for tidsrejse

Flere forsøg har vist, at når fysikere fastlåser den ene af to sammenfiltrede partikler i en spinretning, bevæger den anden sig øjeblikkeligt modsat vej – også når partiklerne befinder sig langt fra hinanden. Ifølge en ny teori sker koordineringen i fortiden.

  • NU: Måling låser spin

    En forsker måler på elektron A, der tidligere er blevet sammenfiltret med elektron B. Målingen fastlåser partiklen til at dreje mod uret.

  • FORTID: Partikler koordinerer i fortiden

    Elektron A rejser med sit fastlåste spin tilbage til det tidspunkt, hvor de to partikler blev sammenfiltret. De to elektroner koordinerer deres spinretning vha. to fotoner, der stammer fra sammenfiltringen.

  • NU: Koordinering sker straks

    Begge elektroner rejser frem i tiden til måleøjeblikket i nutiden, hvor en måling af elektron B viser, at den drejer med uret. Koordineringen ser ud til at ske øjeblikkeligt.

Wildfire

Verdens mest eksplosive stof kan sprænge en bygning i stykker, men skaber ikke flammer som den fiktive wildfire.

© HBO Nordic

Kan eksplosiver brænde?

Substansen “wildfire" kan i Game of Thrones brænde i vand og skabe eksplosioner, som styrter katedraler i grus.

Virkeligheden vrimler med flydende sprængstoffer, men ingen af dem kan både eksplodere og brænde.

Når et kemisk stof antændes, frigives energien på to måder – afbrænding eller eksplosion. Ved afbrænding rejser flammen langsommere end lyden, mens den ved eksplosion rejser hurtigere.

Et stof vil derfor ikke af sig selv både eksplodere og brænde, men enkelte stoffer kan fx vha. tryk tvinges til at gøre begge dele.

Ild

Drager hylder i Game of Thrones slagmarken i et flammehav, der gør hærstørrelser ligegyldige.

© HBO Nordic

Kan dyr spy ild?

I Game of Thrones skaber drager effektiv masseødelæggelse, og deres evne til at indhylle slagmarken i et flammehav gør hærstørrelser ligegyldige. I virkelighedens verden kan ingen dyr spy ild, men flere har de grundlæggende evner.

Bombarderbillen forsvarer sig mod fjender ved at fyre en byge af bomber efter dem. Bombeproduktionen foregår i billens bagkrop, hvor to store kirtler danner henholdsvis brintoverilte og såkaldte hydrokinoner.

De to stoffer blandes i et tykvægget blandingskammer, hvor enzymer får temperatur og tryk til at stige lynhurtigt. Gennem en ventil bagtil sender billen kogende, ætsende dråber ud i luften.

Skal de brændbare gasser stå i flammer, kræver det en tændsats. På et teoretisk plan kan gnisten genereres af mineraler, fx i tænder, som slås sammen, eller fra elektriske organer i fx en ål.

En bille har udviklet en forsvarsmekanisme, der kun er en gnist fra at ligne drageild.

1 / 2

undefined

12
© Nature Production/NaturePL

Ulve

Medlemmerne af Stark-familien er alle udstyret med tam kæmpeulv.

© HBO Nordic

Hvor stor kan en ulv blive?

I familien Stark har hvert medlem en tam kæmpeulv, en direulv, og faktisk har de også spredt skræk i virkeligheden.

I en periode for 125.000-10.000 år siden levede direulve, Canis dirus, i Nord- og Sydamerika. Med en vægt på 110 kg var de forhistoriske ulve 25 kg tungere end nutidens grå ulve og den største blandt hundenes forfædre.

Ulvene havde også større, skarpere tænder og et 129 procent mere kraftfuldt bid. Tandsættet, der formentlig kunne bide knogler over, blev brugt til at nedlægge blandt andet bison og kæmpedovendyr.

De forhistoriske direulve var i gennemsnit en meter høje og 180 centimeter lange.

© Mariomassone & Momotarou2012

Læs også:

Vejret

Videnskaben slår fast: Vejret kan afgøre Game of Thrones

4 minutter
Tidsrejser
Fysik

Er tidsrejser mulige?

2 minutter
Fremtiden kan ændre fortiden
Fysik

Fremtiden kan ændre fortiden

3 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!