Alle kendte influenzaer kan muligvis tæmmes med en ny vaccine bygget på mRNA-teknologien, som har fået sit globale gennembrud i forbindelse med Covid-19.
Bag multi-vaccinen står forskere fra Pennsylvania Universitetet i USA , der har testet vaccinen på blandt andet mus. Her er der markant færre sygdomstegn og ingen døde gnavere, når forskerne udsætter dyrene for andre hyppige influenzastammer end den, der var brugt i vaccinen.
"Ideen er en vaccine til at give folk et basisniveau af immunhukommelse over for forskellige influenzastammer, så der er langt færre syge og døde, når næste influenzapandemi opstår," forklarer professor i mikrobiologi, Scott Hensley, på Pennsylvania Universitets tilknyttede medicinalsite.
Sådan virker vaccinen
Forskerne har med deres nye vaccine udviklet en type antigen til at frembringe immunreaktioner fra din krop mod 20 kendte influenzaer og undertyper.
Ved hjælp af mRNA-teknlogien i vaccineindsprøjtninger ad to omgange bliver der sendt en genetisk kode ind i kroppens celler med en vellignende kopi af influenzaen.
Kodestumpen med den såkaldte messenger (budbringer) i RNA-vaccinen giver cellerne en opskrift på de 20 kendte influenatypers grundlæggende karakteristika og får din krop til at producere et hæmaglutinin-protein, der distribuerer ufarlige influenzaopskrifter rundt i dine celler.
Når dit immunforsvar detekterer en influenzakopi, gør det sig klar til kamp mod den simulerede virus.
Immunforsvaret er nu blevet oprustet, så det senere kan genkende og med antistoffer bekæmpe en af de rigtige influenzavira, hvis de en dag kommer på uønsket og muligvis farligt besøg i din krop.
Kan minimere pandemier
Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at op mod 650.000 mennesker årligt dør af sæsoninfluenza. Pandemien den spanske syge dræbte mindst 50 millioner i 1918 til 1920, mens corona-bølgerne indtil videre har kostet godt 6,6 millioner mennnesker livet.
Forskerne fremhæver, at deres nye vaccine relativt let kan genkalde immunforsvarets respons og tilpasses til nye influenzavariationer, hvilket reducerer konsekvenserne markant ved nyopståede pandemier.
De understreger dog, at vaccinen ikke er fejlfri. Snarere vil effekten kunne sammenlignes med den første generation mRNA-coronavacciner rettet mod den oprindelige Wuhan-influenzastamme.
”Mod senere varianter som Omikron blokerede disse oprindelige vacciner ikke helt mod virusinfektioner, men de giver fortsat en varig beskyttelse mod alvorlig sygdom og død,” vurderer professor Scott Hensley fra vaccineforskningen.
Næste skridt er mennesker
Han og forskerholdet forbereder nu de næste trin i vaccineudviklingen, som er kliniske forsøg på mennesker.
Hvis dette skridt lykkedes, anser forskerne det som sandsynligt, at alle såvel børn som ældre kan vaccineres mod kendte influenzaer og få opbygget immunforsvaret til at dæmpe ukendte virusvariationer.
Forskerne har analyseret 500 dna-prøver fra pestkirkegårde i London og Danmark.
Læs også:
Flere medicinalfirmaer som Pfizer og Moderna har allerede lignende forsøg i gang på mennesker, men det drejer sig ifølge nyhedsbureauet Reuters ’kun’ om vacciner mod de seneste fire store influenzastammer.
Blandt andre Aarhus Universitetshospital efterlyser testpersoner til Modernas multivaccine, som skal effekt- og sikkerhedstestes på 23.000 især ældre mennesker i hele verden, hvoraf 300 forventes at blive vaccineret i Aarhus.