Sommeren har indtaget den nordlige halvkugle og sat lokale varmerekorder i flere lande.
Og for nylig oplevede planeten den varmeste dag og den varmeste juni måned, der nogensinde er registreret.
Langt væk fra varmen og det meste af menneskeheden er det i øjeblikket vinter på Antarktis.
Det betyder imidlertid ikke, at Jordens koldeste sted undslipper varmen.
Antarktis’ udvikling har generelt været relativt stabil, men en ny rapport tegner en bekymrende tendens.
Antarktis er omkranset af havis, som dannes, når havet fryser til.
Om vinteren plejer den sydlige havis at brede sig hurtigt, men i sidste uge kunne The National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) rapportere, at havisen omkring Antarktis er svundet til et rekordlavt niveau, siden målingerne begyndte i 1979.
Havisen er nu 17 procent under gennemsnittet for denne tid af året, og det er et meget pludseligt skift, da det antarktiske isdække steg hele vejen frem til 2015.
Ikke til at forklare
Da udviklingen i den antarktiske havis er relativt ny, bliver Antarktis' udvikling ved med at kaste flere spørgsmålstegn op i luften, end forskerne kan besvare, fortæller professor i geografi ved UCLA, Marilyn Raphael, til Illustreret Videnskab.
"Det burde ikke være så varmt, som det er. Den nuværende vintersæson ligner ikke noget, der er set i 45 år med kontinuerlige satellitobservationer," siger Marilyn Raphael, der blandt andet forsker i havisen omkring Antarktis.
I forbindelse med rapportens udgivelse understregede de involverede forskere også, at der stadig mangler svar.
"Hvad angår spørgsmålet 'skyldes dette klimaforandringer?', er videnskaben ikke klar til at sige noget om det endnu," lød det fra Will Hobbs, der er medforfatter og leder af havisprojektet 'Australian Antarctic Program Partnership'.
Antarktis har i årevis trodset de klimamønstre, der ses i andre dele af verden.
Pingvinerne kan nu boltre sig på knap 1,2 millioner kvadratkilometer mindre havis ved Antarktis i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er absolut ny bundrekord.
For eksempel fortsatte havisen på kontinentet med at vokse i perioden 1979-2014, hvor gennemsnitstemperaturen på land og til vands steg globalt.
Risiko for kritisk dominoeffekt
Konsekvenserne af den fraværende havis er bekymrende.
Store isflager risikerer at løsrive sig fra havisen ud for Antarktis, og det kan i værste fald betyde, at gigantiske havis-områder kollapser og helt forsvinder.
Det vil få havtemperaturen til at stige, fordi vand optager mere varme end is, samtidig med at den antarktiske gletcher- og indlandsis vil miste det isolerende lag, som havisen udgør.
Dén kombination kan blive katastrofal.
Hvis isen på land begynder at smelte, vil vandstanden i verdenshavene ikke alene stige markant, men også afgive tiltagende varme til atmosfæren, i takt med at den isolerende is forsvinder.
Antarktis har desuden stor påvirkning på de havstrømme, som flytter næringsstoffer rundt på kloden og giver næring til fiskeriet, og på de cirkulationsmønstre i atmosfæren, som kan forme skyer, temperaturer og nedbør på alle kontinenter.
Det er uklart, hvilke afledte konsekvenser forandringer i Antarkis' udformning har for disse fænomener.