Store, vilde skovarealer og masser af søgræs under havoverfladen fremhæves ofte som de mest effektive midler til at lagre kulstof.
Men også bisonokser, elefanter, hvaler, hajer og andre store dyr har evnen til at lagre kulstof, omend de gør det i deres kroppe. Sidegevinsterne ved dyrenes evner er blandt andet, at de bidrager til at vedligeholde økosystemet imens.
“Flere forskere har været skeptiske overfor, om dyrene kan gøre en forskel på dette område, da deres klimaaftryk på kloden i forvejen er beskedent. Derfor forsøger vi nu at lægge puslespillet, som viser, at dyr spiller en væsentlig rolle, og at mange bække små kan gøre en forskel,” siger professor i population og bæredygtighed Oswald Schmitz fra Yale University i USA, som står bag en stor undersøgelse) på området.
Ved at granske tidligere forskning omhandlende dyrs klimaaftryk - blandt andet inden for spredning af frø, kulstofcyklus, jagtmetoder og metanproduktion - er Schmitz og hans kollegaer nået frem til, at vi i teorien kan nå målsætningen om, at den globale opvarmning ikke må overstige 1,5 grader med den rette hjælp fra dyreverdenen.
Det kræver imidlertid, at der hvert år fjernes 6,5 gigatons CO2 fra atmosfæren helt frem til år 2100.
Bevarelse og forøgelse
Til trods for de enorme mængder CO2, som skal fjernes fra atmosfæren, mener forskerne, at målet næsten kan nås ved at beskytte og forøge bestanden af ni forskellige dyr.
“For at det kan lykkes, skal bestanden af revhajer, grå ulve, gnuer, havoddere, moskusokser og havfisk bevares, mens antallet af afrikanske elefanter skal op på mindst 500.000, amerikanske bisoner på 2 millioner og bardehvaler på 188.000 i Sydhavet,” siger Schmitz.
Ifølge Schmitz kan populationen af de respektive dyrearter hurtigt stige, hvis forholdene tillader det. Men det kræver, at vi lader store landbrugsarealer forvandle til vild natur.
“I stedet for at opbevare kvæg, så lad os opbevare kulstof. Lad os få bisonen tilbage og betale landmændene for det kulstof, de lagrer i stedet for at betale dem for det kød, som kvæget producerer,” siger han.
Selvom visionen om at tænke visse dyrearter ind i processen vedrende den globale opvarmning er beundringsværdig, så mener for professor i økosystemer fra University of Oxford i England, Yadvinder Malhi, ikke, at beviserne er stærke nok til at skabe politisk handling.
“Jeg ser et stort potentiale i synergien mellem naturbevarelse og opbevaring af kulstof, men jeg forholder mig altid kritisk, når et tiltag bliver udråbt som “løsningen” på den globale opvarmning,” siger Malhi og uddyber:
“Ved på nuværende tidspunkt at promovere denne teori på den internationale scene risikerer man at lede tankerne væk fra det vigtigste redskab til at bekæmpe den globale opvarmning - nemlig at lade de fossile brændstoffer forblive under jorden.”