Grækenland brænder: Derfor kan skovbrande blive så voldsomme
59 personer er blevet evakueret fra stranden Nissaki på Korfu med private fartøjer og kystvagtens fartøjer.
Røg stiger op fra en naturbrand på Korfu søndag.
Flammer og naturbrande har ramt endnu en græsk ferieø - nemlig Korfu - efter at naturbrande i weekenden førte til evakueringer på Rhodos.
På Korfu er det områderne Peritheia, Santa, Megkoula, Porta, Palia Peritheia og Sinies på øens nordlige del, som er påvirket. Her er folk blevet bedt om at lade sig evakuere til byen Kassiopi.
Det skriver det britiske medie The Independent mandag.
Udenrigsministeriets Borgerservice beder folk i områderne være opmærksomme og følge de lokale myndigheders anvisninger.
Det er uvist, hvor mange personer det drejer sig om. Britiske Sky News skriver, at 59 personer er blevet evakueret fra stranden Nissaki på nordvestkysten via havet.
Det skete med seks fartøjer fra den græske kystvagt og ni private fartøjer, skriver mediet.
Meldingen kommer, efter at flammer og naturbrande søndag fik flere rejseselskaber til at aflyse afgange til Rhodos.
Fra rejseselskabet Tui lød det søndag, at alle planlagte flyafgange til og med tirsdag var aflyst på grund af naturbrande på øen.
Tui havde haft 40 danskere i de berørte områder. De var alle blevet flyttet til et andet sted på Rhodos, lød meldingen søndag.
Få forklaringen: Derfor kan skovbrande blive så voldsomme
Regn af gløder flytter flammefronten
I et bål stiger gløder med varmen mod himlen. Gløderne er som regel så små, at de brænder ud, før de lander igen. Pga. omfanget af en skovbrand kan flammerne bære fx brændende bark og kviste højere op, hvorfra de med vinden kan blive båret fra 500 meter op til 24 kilometer og antænde nye skovbrande.
Ilddjævel intensiverer branden
Varm, opstigende luft roteres af vinden og skabe en hvirvelvind af flammer i brandens udkant. Den såkaldte ilddjævel trækker luft og brandbart materiale ind i bunden og forstærker derved forbrændingen 3-8 gange. En ilddjævel strækker sig typisk 10-50 meter og varer et par minutter.
Kæmpebrande danner ildstorme
I takt med at skovbrande vokser, opstår en såkaldt skorstenseffekt. Når varm luft stiger op i en søjle, suger den luft ind nederst, som kan nå hastigheder af stormstyrke. Derved bliver branden varmere, selvforstærkende og mere uforudsigelig. Ildstorme opstod fx i bombede byer under 2. verdenskrig.
Røgsøjle forvandles til ildsky
Hvis en skovbrand dækker et stort nok område, blander røgen sig med køligere luft i højderne, som køler og udvider søjlen. Længere oppe bliver røgens indhold af vanddamp til skyer, kaldet flammagenitus. I sjældne tilfælde giver skyerne kraftige regnskyl, som kan slukke skovbranden.
Dommedagssky udløser tørt tordenvejr
De største ildskyer hedder cumulonimbus flammagenitus og kan ligesom vulkanudbrud medføre lynnedslag. Præcis hvordan lynene opstår, er uvist, men den opstigende varme, vanddamp og turbulens menes at skabe spændingsforskelle i skyen, som udløses ved tør torden uden regn. Lynene kan antænde nye brande.
Varm luft fremmaner tornado fra helvede
I tre tilfælde har en skovbrand udviklet en tornado, der strækker sig fra jorden til ildskyen over den og varer i halve timer. Ildtornadoer opstår i store mængder opstigende varm luft og kan nå hastigheder på op mod 260 km/t, den tredjeværste tornadokategori. Det er nok til løfte brandbiler fra jorden.
Partikeltæppe kan medføre atomvinter
Målinger i ildskyer viser, at røgsøjlen spreder små partikler i luftlagene over skyerne, stratosfæren. Her kan de blive varmet op af Solen og derved holde sig svævende omkring Jorden. Partikeltæppet blokerer for sollyset og medfører globale fald i temperaturen i op til otte måneder, ligesom fænomenet atomvinter.
Røgtæppe farver himlen rød som blod
Skovbrandene i Californien i september 2020 farvede himlen over San Francisco rød midt på dagen pga. mikropartikler i atmosfæren, der spreder sollysets længere bølgelængder – det røde og orange lys. Farverne overdøver den ellers blå himmel, der normalt opstår af lysets møde med partikler som vanddamp og kvælstof.