Hvordan bliver lastbiltrafikken grøn?

Vejene er tætpakkede med lastbiler, som bruger en hel masse brændstof. Hvorfor kan de ikke bare køre på batterier?

© Shutterstock

Umiddelbart virker opskalerede elbil-batterier som en let måde at gøre lastbiler grønne. Producenter som svenske Volvo er da også allerede i gang.

Men selv om nutidens batteriteknologi let driver elbiler som Tesla eller VW ID.4, så er den udfordret i tung transport som fly, tog, skibe og lastbiler.

Forklaringen findes i begrebet energitæthed, hvor vægten af et brændsel sammenholdes med dets indhold af energi. Tætheden måles fx i megajoule, MJ, per kilo.

Tunge batterier hæmmer lastbiler

Almindelig benzin har en energitæthed på 46,4 MJ/kg, mens diesels er 44,8 MJ/kg. Til sammenligning leverer et godt litium-ion (Li-Ion) batteri 0,72 MJ/kg.

Hvis en el-lastbil skal medbringe samme mængde energi, som der er i 100 kilo diesel, ville det altså kræve et batteri på seks ton – med den konsekvens, at lastbilen kan transportere tilsvarende mindre.

100 kg diesel svarer til ca. 120 liter. I praksis rummer brændstoftanken på store lastbiler op til fem gange så meget, hvilket betyder at de skulle medbringe et batteri på 30 ton.

Lastbiler skal køre på kloakslam

Heldigvis bliver batteriteknologien hele tiden bedre. Fx blev energitætheden af Li-Ion-batterier ottedoblet mellem 2008 og 2020, og kinesiske forskere præsenterede i foråret 2023 et eksperimentelt Li-Ion-batteri på 2,5 MJ/kg.

Elektriske lastbiler er altså med stor sandsynlighed fremtiden.

Indtil batterierne bliver gode nok, har forskerne andre løsninger i baghånden. Både Danmark og Norge er langt fremme med en teknologi, der omdanner organisk affald som kloakslam til grøn råolie.

Tryk og varme omdanner slam til olie

Teknikken hydrothermal liquefaction kan på minutter omdanne skrald eller kloakslam til CO2-neutrale brændstoffer.

1. Kloakslam bliver varmet op

Vådt organisk materiale, fx kloakslam eller madaffald, varmes op til 350 grader og udsættes for 250 gange trykket ved jordoverfladen i få minutter. Vanddamp, gas og tørstof sorteres fra.

2. Brint renser råolie

Substansen behandles med brint, som går i forbindelse med overskydende ilt, kvælstof og svovl, der derefter sorteres fra. Resultatet er en råolie, der er næsten identisk med naturens.

3. Varme raffinerer brændstof

Råolien varmes op og afgiver forskellige stoffer ved forskellige temperaturer. Benzin sorteres fra ved 65 grader, jetbrændstof ved 200 grader og diesel og fyringsolie ved 290 grader.

Olien bliver herefter raffineret til CO2-neutralt brændstof til lastbiler. CO2-neutral diesel og benzin har yderligere den fordel, at lastbilerne ikke skal skrottes eller igennem en større ombygning. De kan køre videre som de er, hvilket giver yderligere en klimamæssig fordel.