Da internationale forskere i 2009 introducerede ni planetære grænser, som verden skal holde sig inden for for at sikre en stabil, beboelig planet, konkluderede forskerne samtidig, at tre af grænserne var overskredet.
Menneskeheden havde slidt jordklodens ressourcer i en sådan grad, at den globale biodiversitet, de biologiske kredsløb med kvælstof og klimaets naturlige CO2-udslip var belastet ud over forskernes definerede grænser for, hvor meget vi har råd til at påvirke klodens livsunderstøttende ressourcer.
I 2015 tilføjede forskerne den kritiske reduktion af det globale skovdække som en ny grænse, der var overskredet.
Nu lyder meldingen fra forskerne, at menneskelig aktivitet har krydset seks af de ni planetære grænser.
De to nye overskredne grænser omfatter belastning af planeten med kemiske fremmedstoffer - herunder plastik og pesticider - og belastningen af klodens ferskvandsressourcer.
At vi overskrider flere grænser indikerer delvist, at forskere nu besidder data og metoder til at måle samtlige ni grænser, og delvist, at belastningerne faktisk er taget til.
Kan presse livets vilkår
I alt er otte af de ni grænser under større pres end i 2015-vurderingen, og kun ozonlaget er i bedring, hvilket øger risikoen for dramatiske ændringer i Jordens levevilkår.
Det fortæller Kathrerine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og medforfatter på undersøgelsen, til Illustreret Videnskab.
"Vi skal huske på, at den moderne civilisation kun har eksisteret i omkring 10.000 år, hvor miljøforholdene har været meget stabile og vilkårerne for liv derfor rigtig gode. Men vi ved ikke, hvad konsekvenserne er under andre forhold. Med udsigten til at menneskehedens påvirkning på Jorden kan skabe ubalancer i dens ressourcer, ved vi altså ikke, om forholdene i den fjerne fremtid er stabile nok til at huse civilisationen, som vi kender den i dag,'' siger Katherine Richardson.
Menneskeheden stjæler for meget af naturens biomasse. Vi mennesker har fjernet næsten 1/3 af den energi, der var til rådighed for naturen Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og medforfatter på undersøgelsen.
Når klodens forhold er stabile, er samspillet mellem den såkaldte biosfære og geosfære i balance.
Biosfæren er summen af alle økosystemer, og kan betegnes som zonen for liv på Jorden, mens geosfæren afdækker alle dele af Jorden lige fra dens overflade til dens indre.
Mennesker stjæler Jordens biomasse
En af de store årsager til, at Jordens grænser overskrides, er, at vi mennesker har taget for mange ressourcer ud af vores planet.
Naturen og livet på Jorden får sin energi fra fotosyntese, hvor planter indfanger solens energi. Når mennesker i stigende grad erstatte naturen med andre former for arealanvendelse, ændrer mængden af vand i floder og i jorden, indfører syntetiske kemikalier i det åbne miljø og udleder drivhusgasser til atmosfæren, påvirker det ikke blot balancen mellem biosfæren og geosfæren, men også fotosyntesen.
Denne illustration viser, hvor sårbare de enkelte ni planetære grænser er i skrivende stund. Jo mere røde felterne er, jo mere har vi overskrevet Jordens grænse. De planetære grænser omfatter 1. klimaforandringer, 2. forurening, 3. nedbrydning af ozonlaget, 4. luftforurening, 5. forsuring af havet, 6. udslip af nærringsstoffer, 7. ferskvandsforbrug, 8. arealanvendelse og 9. biodiversitet.
Hvad er de planetære grænser?
- De ni planetære grænser er et forsøg på at opstille parametre for, hvor høj menneskelig påvirkning af miljøet, der kan tillades, uden at der er risiko for dramatiske ændringer af miljøet.
- Hvis man overskrider disse grænser, øges risikoen for at destabilisere forholdene på Jorden dramatisk.
- Grænserne omfatter vigtige globale systemer såsom klima, vand og dyrelivets mangfoldighed.
- Alle planetariske grænser er indbyrdes forbundne. Biodiversitet og klimatiske forhold er de to faktorer, der opretholder de stabile forhold, som planeten har brug for for at garantere det liv, vi lever.
- Som det ses på illustrationen, er nogle grænser inddelt i to.
- Klimaforandringers grænse måles ud fra henholdsvis CO2-koncentration og strålingskraft, der beskriver ændringer i atmosfærens energiflow forårsaget af menneskeskabte faktorer.
- Biodiversiteten, der er presset, måles ud fra såkaldt genetisk. Genetisk biosfæreintegritet refererer til bevarelsen af den genetiske diversitet i et givet økosystem eller i hele biosfæren. Genetisk diversitet er variationen af gener og genetiske træk inden for en population af organismer. Funktionel biosfæreintegritet fokuserer på de økologiske funktioner og processer, som økosystemerne leverer. Det omfatter samspillet mellem arter, næringsstofcyklus, energistrømme og økosystemernes overordnede stabilitet og sundhed.
- Ferskvandsforbruget, der er én af de to nye overskredne grænser, opdeles i menneskets forbrug af blåt og grønt vand. Blåt vand refererer til det ferskvand, der findes i overfladevand, såsom floder og søer, og som er direkte tilgængeligt og kan udvindes til for eksempel drikkevand. Grønt vand en mere skjult form for ferskvand, fordi det ikke er så let synligt eller tilgængeligt som blåt vand. Grønt vand refererer til den del af ferskvandet, der absorberes og lagres i jorden, og som primært bruges af planter og træer.
Forskerne har undersøgt, hvordan fotosyntesen så ud i de sidste 10.000 år op til den industrielle revolution i 1700-tallet, og hvor meget af energien, mennesker siden har fjernet.
''Menneskeheden stjæler for meget af naturens biomasse. Vi mennesker har fjernet næsten 1/3 af den energi, der var til rådighed for naturen, inden den industrielle revolution. Den energi, vi har taget fra naturen, driver i høj grad det aktuelle fald i den globale biodiversitet,'' forklarer Katherine Richardson til Illustreret Videnskab.
Når vi fjerner træer i massevis i skovene, resulterer det derfor i store mængder tabt biomasse, der forringer biodiversiteten og reducerer skovenes evne til at lagre kulstof.
Handler om mere end klima og CO2
For forskerne er det ikke antallet af overskredne grænser, der tæller, men snarere hvordan alle ni delsystemer interagerer. Interaktionen forklarer både det globale systems robusthed og dets evne til at regulere sig selv gennem milliarder af år, samt dets nuværende sårbarhed på grund af menneskets forstyrrelse af samspillet og balancerne.
Pointen med de planetære grænser er, at det ikke kun handler om klima, men også om alle mulige andre områder, der også skal have fokus og politisk opmærksomhed.
''Hovedkonklusionen er, at vi ikke bare skal fokusere på klimaet. Det, der er interessant, er interaktionen mellem klodens forhold og liv. Ligesom vores forfædre fandt ud, at de var nødt til at forvalte deres forhold til lokale miljøressourcer for deres egen overlevelses skyld, er vi nu en situation, hvor menneskelige aktiviteter er så store, at vi også er nødt til at forvalte vores udnyttelse af planetens ressourcer som helhed,'' siger Katherine Richardson til Illustreret Videnskab.