Kaos i klimaet udløser massedød

Den seneste masseudryddelse fandt sted for 66 millioner år siden, da 75 pct. af alle klodens dyrearter uddøde – herunder de store dinosaurer. Dengang ramte en enorm asteroide Jorden og forårsagede hurtige, dramatiske klimaforandringer, som fik fødekæder til at bryde sammen.

Den masseudryddelse, vi nu står midt i, er hjulpet på vej af bl.a. forurening og kamp om levesteder, men den vigtigste faktor er global opvarmning forårsaget af vores afbrænding af fossilt brændsel som kul, olie og gas.

Stigende temperatur kan betyde undergangen for en stor del af livet på Jorden. I en undersøgelse fra 2021 nåede biologer frem til, at en temperaturstigning på 5,2 grader i forhold til før industrialiseringen vil dræbe 70-95 pct. af alle arter på kloden.

Temperaturen er allerede steget godt én grad, og hvis vi ikke stopper udledningen af CO₂, så vil den stige yderligere tre-otte grader inden år 2100.

I løbet af de seneste 100 år er 1-2 pct. af alle arter af pattedyr, fugle, fisk og krybdyr uddøde. Det lyder måske ikke af meget, men i et komplekst økosystem kan det have uoverskuelige konsekvenser at fjerne bare en enkelt art.

Et af de berømteste forsøg, som viser økosystemers kompleksitet, foregik i tidevandszonen i en bugt i USA. Her besluttede zoologen Robert Paine i 1960’erne at undersøge arters indbyrdes afhængighed ved at fjerne en lokal art af søstjerner.

Da arten levede af muslinger, medførte forsøget som forventet, at antallet af muslinger steg voldsomt. Men indgrebet havde langt større konsekvenser for økosystemet. Omkring halvdelen af alle andre arter, som levede i tidevandszonen, da forsøget begyndte, forsvandt.

Paines eksperiment demonstrerede, at søstjernen havde afgørende betydning i det lokale økosystem, og han opfandt betegnelsen “nøgleart” til at beskrive arter, som spiller en uforholdsmæssig stor rolle for et økosystems sammenhæng. Hvis en nøgleart forsvinder, kollapser systemet.

Siden har andre forskere udpeget en lang række nøglearter: I Yellowstone-nationalparken betød udryddelse af ulven fx, at dens græssende byttedyr voksede markant i antal og satte andre dyrs fødekilder under pres.

Det havde nær udryddet bæveren, forskubbede dyrelivet i floderne og førte til erosion, forbi bævere ikke længere byggede dæmninger. Da myndigheder besluttede at genintroducere ulven, blev balancen genoprettet.

Forskere har ikke et fuldt og klart overblik over nøglearter i samtlige økosystemer, så hvis en undseelig gnaver uddør, får det muligvis ikke nogen videre betydning – eller måske ramler hele økosystemet sammen som et korthus.

Koralrev skal reddes

Med det tempo, som arter uddør i nu, vil nøglearter uundgåeligt være blandt dem, som forsvinder. Men organisationer, myndigheder og forskere kæmper hårdt for at redde så mange arter som muligt.

Et godt sted at begynde er koralrev, for her er artsdiversiteten enorm. Mere end en million forskellige arter – fra mikroorganismer til store fisk – har hjemme i koralrev, og omkring 275 millioner mennesker er afhængige af revene som fødekilde.

Desværre dræber de stigende vandtemperaturer og forandringer i havenes pH-værdi koralrevene, men ved at beskytte mod overfiskeri og forurening kan revenes død udskydes.

Stadig flere rev er under særlig beskyttelse – fx verdens største koralrev, Great Barrier Reef, ud for Australiens østkyst. Her er næsten 350.000 km², et areal på størrelse med Tyskland, udlagt som naturpark, hvor myndighederne forsøger at beskytte revet gennem lovgivning.

Dna gemmes i frossen ark

End ikke i en nationalpark er det muligt at holde liv i alle arter, og hvis det sidste eksemplar af en art dør, går meget viden tabt, så forskere arbejder på at bevare data om arter, selv efter at det sidste individ er forsvundet.

Helt lavpraktisk er det fx relevant at bevare detaljeret viden om, hvordan arten så ud. Hvis tilfældige fotos og gamle konserverede eksemplarer er eneste vidnesbyrd om en uddød dyreart, er der store muligheder for fri fortolkning, men det skal projektet Digital Life råde bod på.

Projektets formål er at bruge 3D-fotoudstyr til at fotografere truede dyrearter og gemme de meget detaljerede billeder i en stor database.

Billederne kan danne grundlag for animationer og på den måde give almindelige mennesker mulighed for at tage på en virtuel opdagelsesrejse blandt arter, som ikke findes længere.

Men for forskere er dyrenes fysiske træk ikke nok. Derfor indsamler biologer vævsprøver og dna fra hundredvis af truede arter og opbevarer dem i dna-banker.

En af verdens førende dna-banker er den britiske Frozen Ark. Her har biologer samlet celler fra store og små dyr og frosset dem ned i kryogeniske frysere, der holder temperaturen nede på -140 grader.

Ved så lave temperaturer kan dna’et holde i årtusinder. Det giver mulighed for, at forskere i fremtiden kan undersøge eller reparere uddøde arters dna med metoder, som slet ikke er opfundet endnu.

Dna-bankerne er en slags Noas Ark, hvor alverdens arter er samlet, og faktisk har forskere planer for, hvordan de vil slippe dyrene ud af arken igen.

Med nye dna-teknikker vil de vække de uddøde arter til live og lukke dem ud i naturen, så de kan indtage deres gamle plads i økosystemet igen.

Uddøde dyr skal genopstå

Forskerne kalder det “de-extinction” eller “af-udryddelse”, og det første dyr, som genforskere genopliver, bliver måske en mammut.

Den uldhårede mammut er nært beslægtet med den asiatiske elefant og levede i Europa, Asien og Nordamerika, hvor den spillede en vigtig rolle i økosystemer.

Ved at afgræsse de arktiske tundraer forhindrede mammutten, at stepperne blev tilgroet af skov, og gav dermed plads til bl.a. hjorte, bisoner og vilde heste.

Klimaforandringer og muligvis menneskers jagt udryddede mammutten for 4000-5000 år siden, men nu vil biotekfirmaet Colossal bringe kæmpen tilbage og reetablere det tabte økosystem.

Colossal vil ikke genskabe en genetisk kopi af den uddøde art, men klippe gener ud af den asiatiske elefants dna og erstatte dem med gener fra den uddøde mammut ved hjælp af det banebrydende genværktøj CRISPR.

Metoden vil skabe en ny hybrid-art, som er tilpasset livet i det kolde nord.

Klimaforandringer, krybskytter og svindende levesteder truer i dag elefanter i Asien såvel som i Afrika, og Colossal mener, at den nye hybrid-art er den eneste måde, hvorpå vi kan redde kæmperne.

Desuden viser deres beregninger, at mammutbestande på tundraen vil reducere udledningen af drivhusgasser.

Den arktiske permafrost rummer omkring 1600 milliarder tons frossen metan, som er en drivhusgas, der er op til 84 gange mere potent end CO₂. Hvis flokke af otte tons tunge mammutter tramper rundt på den frosne jord, presses jordlagene sammen, så frigivelsen af metan forsinkes – i hvert fald i teorien.

Colossal håber, at mammuttens genopstandelse vil finde sted i 2027, men det er kun første skridt. Firmaet vil genoplive flere andre arter, som er bukket under for klimaforandringer. Måske kommer isbjørnen en dag på deres liste.