Ifølge forskerne ser vi allerede klimaforandringernes konsekvenser, fx en voldsom stigning i oversvømmelser i Sydamerika, Sydøstasien og Europa, hedebølger og skovbrande i Australien og USA og tornadoer og orkaner i Afrika og det vestlige Stillehav.
Fortsætter udviklingen, bliver det svært at bevare liv på Jorden, advarer forskerne.
Klimakrisen kræver øjeblikkelig handling
På flere punkter vurderer forskerne, at tilstanden allerede har nået et niveau, som vi ikke kan udbedre uanset hvad. Amazonas-junglen er eksempelvis gået fra at fjerne til at udlede CO2 på grund af hyppige skovbrande.
De dystre udsigter for fremtiden forudsætter, at klodens befolkning fortsætter med samme adfærd som hidtil.
Men ifølge forskerne er der stadig tid til at vende den synkende skude, hvis vi udnytter coronapandemiens efterspil som springbræt til en kollektiv adfærdsændring.
Artiklen foreslår tre øjeblikkelige løsningsforslag:
- Globale afgifter på CO2-udslip.
- Udfasning og siden totalt forbud mod fossile brændsler.
- Fredning og sikring af store skov- og naturområder, der kan optage og binde CO2.
På nogle parametre – som brugen af sol- og vindenergi, der voksede med 57 procent fra 2018-2021 og markedet for plantebaseret kost – er kloden på vej i en bedre retning, men ifølge forskerne afhænger klodens overlevelse af en bedring på de fleste parametre.
Vurderingen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BioScience og er en opdatering på en lignende artikel fra 2019.
Temperaturstigningen skal bremses
Skal kloden have en chance, opfordrer forskerne til, at klodens beslutningstagere behandler problemet ved kilden og bremser menneskehedens overudnyttelse af Jorden.
Hvis det lykkes, er chancerne bedre for at flade kurven ud og holde kloden under en gennemsnitlig global temperaturstigning på to grader, som tidligere ifølge international konsensus var minimum, hvis en altomfattende klimakatastrofe skal afværges.
Hvis temperaturstigningen ikke overskrider to grader, undgår vi, at
- 54 procent af hav- og landlevende dyr uddør
- over 15 procent af klodens permafrost tør og frigiver enorme mængder metan og CO2
- ca. 400 millioner mennesker vil opleve mangel på vand.
34 lande har imødekommet forskernes opråb ved at anerkende, kloden befinder sig i en klimanødsituation, herunder det meste af Europa samt New Zealand, Japan og Canada.
Nødsituationens sande omfang blev for nylig lagt frem i den 4000 sider lange klimarapport fra FN's klimapanel, der har vurderet temperaturstigningerne frem til år 2100.
De seneste godt 150 år er temperaturen steget med ca. 1,09 grader, men stigningen forventes at accelerere.
Forskerne vurderer, at vi styrer mod en stigning på 1,5 grader inden for de næste tyve år. Omkring år 2100 vil stigningen være på ca. tre grader, medmindre vi lytter til videnskabens anvisninger.