I år 2100 vil ingen længere kunne suse ned ad løjperne ved populære skisportsteder som Zermatt i Schweiz og Tignes i Frankrig.
Langt størstedelen af gletsjerne i Alperne vil nemlig være smeltet, lyder konklusionen i en opsigtsvækkende undersøgelse udgivet af klimaforskere fra Aberystwyth University i Wales.
Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som nu (kort nederst t.h.), vil gennemsnitstemperaturen i Alperne om sommeren stige med op til 7 °C mellem 2071-2100. Det betyder døden for 92 procent af områdets gletsjere.
Lavtliggende gletsjere er væk om 30 år
Som en del af det EU-støttede klimaprojekt CHANGE har forskerne arbejdet med både historisk data og forskellige forudsigelsesmodeller, der strækker sig over en 200-årig periode.
Ud fra data har forskerne sammenstykket den såkaldte 'Environmental Equilibrium Line Altitude' (ELA). ELA er det sted på bjerget, hvor mængden af ophobet sne og is svarer til den mængde sne og is, som smelter og fordamper over et år.
Sagt med andre ord fortæller ELA, hvor en given gletsjer hverken bliver større eller mindre – og dermed er i balance. Hvis temperaturen stiger, og mere is på gletsjeren begynder at smelte, vil ELA-grænsen også rykke sig. På den måde kan forskerne måle, hvordan gletsjere udvikler sig over tid.
Ved at indregne den forventede globale opvarmning i deres model, har forskerne kunnet forudsige, hvordan ELA'erne på Alpernes godt 4000 gletsjere vil se ud i år 2100.
Resultatet er nedslående: 92 procent af gletsjerne vil forsvinde inden århundredets udgang. Og allerede i 2050 vil langt de fleste gletsjere under 3500 meters højde være smeltet væk.
Gletjsere er klimaets kanariefugle
Professor Neil Glasser fra Aberystwyth University forklarer på universitets hjemmeside, at gletsjere kan ses som klimaforandringernes svar på “kanariefugle i kulminen”.
Ligesom fuglene engang advarede om farlige gasser i minernes dyb – ved at dø – kan gletsjere også vise, hvor hurtigt den globale opvarmning kan forandre verden, som vi kender den. Gletsjere og iskapper vil være noget af det første som bliver ramt, når temperaturen stiger.
Forskerne satser nu på, at deres metode vil kunne bruges til at beskrive udviklingen i andre større bjergkæder rundt om i verden, fx Himalaya i Asien og Andesbjergene i Sydamerika.
Håbet er, at både forskere og omverden vil opnå en bedre forståelse for, hvordan og hvor hurtigt verdens gletsjere vil smelte – og hvordan vi kan bremse udviklingen.