Antarktis smelter: Havisen skrumper til rekordlavt niveau
Antarktis har længe modstået den globale opvarmning, men nu vakler den frosne kæmpe: Havisen ud for kontinentet er skrumpet til det laveste niveau nogensinde.
Pingvinerne kan nu boltre sig på ca. 500.000 kvadratkilometer mindre havis ved Antarktis i forhold til samme tidspunkt sidste år. Og det er ny bundrekord.
Det var ikke gode nyheder, der tikkede ind fra NASA’s overvågnings-satellitter i denne måned: Havisen omkring Antarktis er i de første måneder af 2017 svundet til det laveste niveau, siden målingerne begyndte i 1979.
Den 22. februar var der således kun 2,2 mio. kvadratkilometer havis tilbage ved Antarktis – mod fx 2,7 mio. kvadratkilometer sidste år på samme tid.
Havisen ved Antarktis er i de første måneder af 2017 (turkis graf) mindre end selv i det hidtil værste lavrekordår 1997 (grøn graf). Median-niveauet for havis mellem 1981-2010 ses i den grå graf. Kilde: NSIDC (USA's polarcenter).
Antarktis er blevet ustabil
Afsmeltningen bekymrer eksperterne, der længe har vidst, at havisen ved Arktis svinder dramatisk, men som har klynget sig til ikke-entydig data fra klodens sydlige polarkæmpe.
Her har der været uregelmæssige udsving i afsmeltning og tilfrysning gennem årtierne, men nogle år – som 2012 – har faktisk set gode ud.
Men nu er det slut med optimismen.
”[De nye tal] er tegn på, at Antarktis er blevet ustabil som følge af de højere temperaturer,” siger meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard til Ritzau.
Dominoeffekt truer ismasserne – og planeten
Konsekvenserne er til at tage og føle på.
Store isflager risikerer at løsrive sig fra de havisen ud for Antarktis – det sker faktisk lige nu – og det kan i værste fald betyde, at gigantiske havis-områder kollapser og helt forsvinder.
En isflage på størrelse med Bali er i øjeblikket ved at brække af havisen ud for det vestlige Antarktis.
Det vil få havtemperaturen til at stige, fordi vand optager mere varme end is, samtidig med at den antarktiske gletcher- og indlandsis vil miste det isolerende lag, som havisen udgør.
Dén kombination kan blive katastrofal, for begynder isen på land først at smelte, vil vandstanden i verdenshavene ikke alene stige markant – varmeafgivningen til atmosfæren vil også tiltage i takt med at den isolerende is forsvinder.