I en række tilbageblik spejler Attenborough sit liv med Jordens mangfoldige skabninger i en nutid, hvor den globale opvarmning accelerer, og biodiversiteten er på nippet af kollaps.
Den retrospektive stil er dramatisk og følelsesladet, som vi kender Attenborough fra BBC-kæmpesuccesserne Planet Earth og The Blue Planet, men denne gang er tilgangen også mere personlig og politisk.
Den britiske veteran nøjes ikke med at beskrive klodens sløje tilstand, han udstikker også retningen for, hvordan vi, og fremtidige generationer, skal løse klimakrisen og derved redde os selv som art.
"Hvis der er bare et flig af håb, har vi et ansvar for at gøre noget ved det,” udtaler Attenborough – og det er det, han forsøger i sin film.
Bliv klogere på klodens tilstand – og fremtidens løsninger
I Attenboroughs ånd har vi på redaktionen sammensat to temaer – ét om klodens faretruende klimakurs og ét om fremtidens grønne muligheder:
Så – lad dig ikke overvælde eller slå ud. En hær af videnskabsfolk kæmper i disse år for at knække koden til en grønnere fremtid. Og som Sir Attenborough siger:
“Vi er et unikt sted i vores historie. Aldrig før har vi haft så klar en bevidsthed om, hvad vi gør ved planeten, og aldrig før har vi haft så stor magt til at gøre noget ved det."