7,4 billiarder beregninger i sekundet. Forskerne må ty til enorme supercomputere, når de skal regne ud, hvordan klimaet kommer til at se ud i fremtiden.
Men en ekstremt forsimplet udgave af forskernes klimamodeller gør det muligt for dig at spå om fremtidens klima på din egen lommeregner.
Modellen består af en enkelt formel:
Hvis du ikke selv gider at taste formlen ind på lommeregneren, kan du benytte vores beregnere nedenunder.
Hvad er med i modellen?
Modellen er ekstremt forsimplet. Den udregner Jordens overfladetemperatur, T, målt i Kelvin (du kan omregne til celsius ved at trække 273,15 fra).
Men den antager, at Jorden er en ensartet grå kugle med en simpel ensartet atmosfære – den tager blandt andet ikke højde for vind, fordampning og temperaturforskelle forskellige steder på kloden.
I modellen rammer en vis mængde solenergi, S, jordoverfladen, og noget af energien reflekteres direkte ud i rummet igen. Hvor meget solenergi, der sendes ud igen, afgøres af den såkaldte albedoværdi, α.

En helt simpel klimamodel kan give en idé om fremtidens klima.
En del af varmen fra jordoverfladen absorberes af atmosfæren, og resten fortsætter ud i rummet. Hvor meget varme atmosfæren opfanger, afgøres af atmosfærens såkaldte emissivitet, ε.
Atmosfæren frigiver herefter den absorberede varme. Halvdelen frigives ud i rummet, og den anden halvdel sendes tilbage ned mod Jorden, hvor den bidrager til opvarmning af planeten.
Fjern atmosfæren
Vi har allerede sat S, α og σ til deres normale værdier:
S = 342 W/m2
α = 0,30
σ = 5,67*10-8 W/m2/K4
Vores atmosfære har normalt en emissivitet, ε, på 0,76. Hvis atmosfæren absorberede alt varme fra Jorden, ville ε være 1, og hvis atmosfæren var væk, ville ε være 0.
Opgave 1: Justér emissiviteten, og regn ud, hvad Jordens temperatur bliver uden atmosfæren:
Har du glemt, hvad emissivitet er? Det er den andel af varmestrålingen fra Jorden, som atmosfæren opfanger.
Du finder også opgavens løsning nederst på siden.
Smelt isen
I den simple model kan vi efterligne denne effekt ved at sænke Jordens albedoværdi, α.
Jordens albedoværdi er et gennemsnit af albedoværdien for planetens forskellige typer overflade og skydækket. Den afhænger derfor af, hvor stor en procentdel af jordoverfladen de enkelte overfladetyper udgør, og hvor stor en del af planeten, der er dækket af skyer.
Opgave 2: Justér på procentdelen af hver type overflade for at finde ud af, hvad albedoværdien og temperaturen bliver, hvis al Jordens is smelter. Antag, at havis erstattes af hav, landis erstattes af græs, og de andre værdier forbliver som før:
Har du glemt, hvad albedo er? Det er den andel af sollyset, som Jorden reflekterer direkte ud i rummet igen.
Du finder også opgavens løsning nederst på siden.
OBS: Denne klimamodel er ekstremt forenklet. Opgaven tager ikke højde for havniveaustigninger eller de mange konsekvenser, som afsmeltningen vil have på fx vejrsystemer og havstrømme. Opvarmningen af kloden kan desuden ændre udbredelsen af fx ørken, skov og skyer.
Brems udledningen
Med andre ord hæver kuldioxid atmosfærens emissivitet, ε, dvs. den andel af varmestrålingen fra Jorden, som atmosfæren opfanger.
Du kan regne ud, hvor meget emissiviteten ændres, hvis du kender gassens såkaldte strålingspåvirkning, F, og klodens nuværende temperatur i Kelvin, T0.
Stigning i emissivitet = (2*F/(σ*T04))*1,7
Den første del af formlen handler udelukkende om kuldioxidens effekt, mens tallet 1,7 er med for at tage højde for, at temperaturstigningen bl.a. giver mere vanddamp i atmosfæren, og det øger emissiviteten yderligere.
I år 2100 vil strålingspåvirkningen, F, formentlig blive:
- 7 W/m2, hvis vi fortsætter med at udlede kuldioxid som i dag
- 2 W/m2, hvis vi bremser udledningen kraftigt
Opgave 3: Regn ud, hvor varm kloden bliver i de to scenarier. Vi har indstillet klodens nuværende temperatur til 287,2 K (14,1 ℃) og albedoværdien til 0,30:
Du finder også opgavens løsning nederst på siden.
OBS: Dette er en ekstremt forenklet model. Kuldioxids strålingspåvirkning varierer rundtom i atmosfæren, og forskerne arbejder stadig på at udregne præcise tal. Opvarmningen af kloden sætter desuden gang i andre processer såsom fordampning, der gør det svært at forudsige fremtidens emissivitet.
Regn videre
Du kan også selv frit eksperimentere med modellen.
Husk, at den er ekstremt forsimplet. Dens formål er først og fremmest at give et indblik i, hvordan klimamodeller fungerer.
Du kan læse mere om forskernes klimamodeller, og hvordan de er på vej til at blive endnu mere præcise – i vores artikel Skyer og is afslører klimaet i år 2100.
God fornøjelse.
Løsninger
Opgave 1: Temperaturen bliver -18,2 grader celsius, altså 32 grader koldere end i dag.
Opgave 2: Temperaturen stiger fra 14,2 grad til 15,5 grader, altså en stigning på 1,3 grader.
Opgave 3: Hvis vi fortsætter med at udlede kuldioxid som i dag, stiger temperaturen til 17,8 grader i år 2100. Bremser vi udledningen, bliver temperaturen kun 15,1 grad.