Fiskefileten til årets påskefrokost koster ikke kun hos fiskehandleren, men også i klima-regnskabet. For den er højst sandsynligt fanget med bundtrawl.
Den udbredte form for storfiskeri har længe været udskældt for at skade havbunden.
Nu viser ny forskning fra 26 internationale videnskabsfolk, at bundtrawl også bidrager heftigt til den globale opvarmning - faktisk lige så meget hvert år som flytrafikken.
Tunge net pløjer CO2 op fra dybet
Et bundtrawl er et stort net udstyret med vægte, som slæbes langs havbunden bag et fiskefartøj. På den måde kan man fange bundens dyr – såsom jomfruhummer, rejer, rødspætter og torsk.
Men når nettet slæber over havbunden, ødelægger det også bundens struktur og planteliv - som en plov der trækkes over marken.
Nettene, der kan være på størrelse med en fodboldbane i tre etager, sidder af og til fast i havbunden - til stor skade for dyrelivet.
Havbunden er klodens største lager af kulstof, hvor det kan ligge gemt i titusindevis af år uden at volde problemer i atmosfæren.
Men når nettene pløjer havbundens sedimenter op, får det kulstoffet til at gå i forbindelse med vandet. Det gør havene mere syrlige og truer dyrelivet.
Desuden er der et loft over, hvor meget kulstof havene kan holde på. Når vandet mættes med nyt kulstof fra bundtrawl, reducerer det altså havenes evne til at optage CO2 fra luften. Derudover frygter forskerne, at en stor del af kulstoffet overføres til atmosfæren.
Det er altså en potentiel katastrofe for både havmiljø og klima.
Bundtrawl udleder omkring 1 milliard tons CO2 om året. Det er lige så meget som Storbritannien, Frankrig og Italiens samlede udledning.
Til sammenligning stod den globale luftfart i 2019 for omkring 0,9 milliarder tons CO2 - næsten 2 procent af verdens samlede udledning.
Strategisk fredning er et win-win-win
Men situationen er ikke håbløs. Forskerne har nemlig et bud på en løsning, hvor alle vinder.
Ved at frede strategiske udvalgte havområder kan man redde biodiversiteten og komme næsten helt af med den uhensigtsmæssige CO2-udledning. Desuden viser erfaringen, at en indsats mod overfiskeri fører til større fangster på sigt, fordi dyrene får lov at brede sig igen på de fredede områder.
Man kan faktisk kalde løsningen for et win-win-win.
Overfiskeri er både skadeligt for havets økosystem og klimaregnskabet. Forskerne foreslår derfor en fredning af strategisk udvalgte områder.
Forskerne kan udpege de mest ideelle områder ved hjælp af en ny database, der inddeler verdenshavene i kvadrater på 50 gange 50 kilometer. Ved at krydse data om områdernes dyreliv, kulstoftæthed og fiskerimønstre kan forskerne udpege de steder, hvor fredning vil have den største effekt.
Hvis man freder blot 4 procent af havbunden, vil risikoen for en alvorlig forværring af klima-krisen falde med 90 procent.
Forskerne foreslår dog, at ambitionsniveauet skrues op til at frede næsten en tredjedel af verdenshavene.
På den måde er der nemlig optimal gevinst for både biodiversitet, fiskeri og klima.