Langt fra mål
Pengene skal dels bruges til at begrænse landenes udledning af drivhusgasser - og dels klæde landene på til at modstå konsekvenserne af klimaforandringerne.
Ifølge rapportens forfattere bør en billion dollars komme fra de rige lande, investorer og multilaterale udviklingsbanker.
Resten af pengene, cirka 1,4 billioner dollars, skal komme fra private og offentlige aktører i udviklingslandene.
Samlet set er det et langt større beløb end det, der hidtil er blevet investeret i klimakampen i verdens fattigste lande.
Formålet med den knap 100 sider lange rapport er at præsentere en handlingsplan, der kan gøre den globale økonomi grønnere i et tempo, der er hurtigt nok til at opfylde målsætningen i Parisaftalen.
Det mål er vi dog langt fra, advarede FN kort før klimakonferencen.
Hvis vi skal have bremset de globale temperaturstigninger til 1,5 grader, som er målet med aftalen, skal der med andre ord skæres markant i vores CO2-udledninger.
"Vi er på vej mod klimahelvede, og foden er stadig på speederen," lød de alvorlige ord således fra FN's generalsekretær, António Guterres, i sin åbningstale.
Se FN-chefens alvorlige åbningstale om klimasolidaritet i videoen her:
Også i rige landes interesse
Ifølge klimaøkonom Nicholas Stern, der er en af forfatterne bag rapporten, bør verdens rige lande have en stor interesse i at hjælpe verdens udviklingsøkonomier på vej.
"De rige lande bør erkende, at det er i deres vitale egeninteresse - og også et spørgsmål om retfærdighed i betragtning af de alvorlige konsekvenser af deres nuværende og tidligere høje emissionsniveauer - at investere i klimaforanstaltninger i vækst- og udviklingslandene," siger han ifølge The Guardian.
Ifølge Stern vil det kommende årtis vækst i energiinfrastruktur og - forbrug primært ske i udviklingslandene, og derfor er det afgørende, at landenes energikilder bliver omlagt fra fossile brændsler til grøn energi.
Alternativet vil få fatale konsekvenser både i de fattige lande og i resten af verden, lyder det.
På klimatopmødet, der startede den 6. november og fortsætter indtil den 18. november, vil et af de vigtigste punkter på dagsordenen være spørgsmålet om klimakompensation.
For første gang nogensinde vil det nemlig blive diskuteret på klimakonferencen, hvorvidt rige lande skal hjælpe med at betale for de ødelæggelser, klimaforandringer forårsager i de fattige lande.