Gamle drypsten giver nu et ildevarslende billede af, hvad den menneskeskabte drivhuseffekt betyder for fremtidens havniveau.
Et hold geologer fra University of South Florida i USA har undersøgt drypsten i et hulesystem på Mallorca, som viser, at temperaturstigninger på få grader kan få havene til at stige med langt over ti meter.
Hulerne, som hedder Cuevas de Artà, har stået i forbindelse med Middelhavet. Derfor bærer de spor af, hvor høj vandstanden var i havet for over tre millioner år siden.
På samme måde som vandet i et badekar efterlader ringe af kalk, hvor overfladen rammer, har vandstanden i hulerne sat spor på drypstenene.
Drypsten i en hule på Mallorca viser, at et klima, som var bare et par grader varmere end i dag, fik havene til at stige med 16 meter.
Drypsten afslører havniveauet omkring år 2100
Kalkaflejringerne er bevaret helt frem til i dag, fordi miljøet i hulerne er beskyttet mod vind og vejr. Forskerne har identificeret i alt seks vandstande i perioden for mellem 4,39 og 3,27 mio. år siden.
Den seneste del af perioden er særlig interessant. Her var temperaturen på Jorden 2-3 grader højere, end den var, da vi med den industrielle revolution begyndte at udlede store mængder CO2.
Dermed var temperaturen på samme niveau, som vi kan forvente omkring år 2100. Aflejringerne viser, at vandstanden for 3,3 mio. år siden var 16,2 meter højere end i dag.
For 4,39 mio. år siden, da det var endnu varmere, var havniveauet hele 23,5 meter højere end i dag.
De høje vandstande i perioden svarer til, at det meste af indlandsisen på Grønland og det vestlige Antarktis er smeltet væk.