Jeremy Harbeck/NASA

Eksperter: Vandstanden stiger med 40 cm inden 2100

Den afsmeltende is fra Antarktis og Grønland kan få den globale vandstand til at stige med op til 40 cm i 2100, hvis vi fortsætter med at udlede CO2 i samme tempo som i dag. Men der er stadig noget, vi kan gøre ved det.

40 cm. Så meget har den globale vandstand hævet sig i år 2100, hvis vi fortsætter med at udlede CO2 i det nuværende tempo.

Det er konklusionen i et stort internationalt forskningsprojekt, hvor knap 40 forskningsinstitutioner under NASA’s ledelse har kørt store mængder data om vandtemperaturer, snefald og temperaturstigninger gennem computermodeller for at finde frem til det mest sandsynlige scenarie.

Isen på Antarktis øger vandmasserne mest

Afsmeltningen fra af Grønland vil stå for cirka 9 centimeter.

Bidraget fra den smeltende is i Antarktis er lidt mere kompliceret at regne ud, for mens den vestlige del af Antarktis fortsætter med at smelte, er der faktisk en sandsynlighed for, at den østlige del vil vokse i takt med den globale temperaturstigning. Det skyldes, at de højere temperaturer giver mere snefald i regionen.

På trods af kompleksiteten konkluderer forskerne, at Antarktis’ is kan bidrage med op mod 30 centimeter til havniveauet.

Kyster og øer kommer i farezonen

En vigtig detalje er, at de knap 40 centimeter kun angår perioden fra 2015 til 2100. Den afsmeltning, der allerede er sat i gang af temperaturstigningerne fra Industrialiseringen til i dag, skal lægges oveni.

Der skal en større stigning i havniveauet til, før europæiske regioner ligefrem begynder at ligge under vand. Men den forventede stigning er ikke ufarlig: Den betyder, at risikoen for stormflod og ødelæggende oversvømmelser stiger markant. Samtidig eroderes kystlinjerne stille og roligt med store konsekvenser for bebyggelse og infrastruktur.

En lavtliggende øgruppe som Maldiverne ville desuden miste anslået 77% af sin landmasse ved en vandstandsstigning på omkring en halv meter.

Balancen i de arktiske områder er tippet

Indtil årtusindeskiftet var der noget, som mindede om en balance i de arktiske regioner, hvor afsmeltningen i de varme perioder blev opvejet af nyt snefald. Men i løbet af de seneste årtier er balancen gået fløjten på grund af de accellererende temperaturstigninger.

I 2019 mistede Grønland rekordmeget is, nemlig 532 milliarder tons. Det svarer til, at 6 svømmehalsbassiner fyldt med ferskvand flyder ud i Atlanterhavet hver eneste sekund.

Sådan redder vi den arktiske is