Er køer og kvægavl virkelig et klimaproblem?

Produktion af mælk og oksekød bliver igen og igen nævnt som et problem for klimaet. Men kan køernes bøvser og prutter overhovedet sammenlignes med andre kilder til udledning af drivhusgasser?

For abonnenter

Publiceret d. 18.02.23

Af Niels Halfdan Hansen

Køer producerer gassen metan i den første af deres fire maver, kaldet vommen. Metanen ender i atmosfæren, når koen ånder, bøvser og prutter, ligesom gassen også stiger op fra dens kokasser. Bøvserne står for 90-95 pct. af udslippet.

Menneskekroppen udleder faktisk også metan. Men hvor en ko leverer ca. 100 kg pr. år, udsender et menneske blot 100 gram.

Metan, CH₄, er en kraftig, men kortlivet drivhusgas, der set over en periode på 20 år er 87 gange stærkere end CO₂. Heldigvis er koncentrationen af metan i atmosfæren flere hundrede gange lavere end koncentrationen af CO₂.

1,5 milliarder køer bøvser metan

Mængderne af metan er steget med op mod 160 pct., siden de menneskeskabte kilder for alvor begyndte at bidrage til atmosfærens indhold af drivhusgasser. Til sammenligning er CO₂ steget ca. 50 pct.

Mirkoorganismer danner metan

Køer udleder drivhusgassen metan. Men faktisk er det ikke koen selv, der producerer den. Det gør en gruppe mikroorganismer, som koen dårligt kan undvære.

1. Koen tygger og tygger

Køer er drøvtyggere og starter nedbrydningen af foderet ved at tygge og gentygge det og blande det med spyt. Herefter former tungen såkaldte foderboller, som skubbes ned i svælget.

2. Mikroorganismer nedbryder

Græs, majs og grovfoder har kraftige cellevægge af cellulose. Bakterier og svampe i de to første af koens fire maver omdanner cellulosen til bl.a. smørsyre, som koen lever af.

3. Gassen undslipper

Nedbrydningen producerer drivhusgassen metan, som primært bøvses ud i atmosfæren. Metan giver 87 gange mere opvarmning pr. molekyle end CO₂ over en periode på 20 år.

I øjeblikket kommer 40 pct. af det nye metan i atmosfæren fra naturlige kilder som vådområder. De øvrige 60 pct. skyldes menneskeskabte kilder med klodens 1,5 mia. stykker tamkvæg som den største bidragyder efterflugt af lossepladser og fossile brændsler.

Global opvarmning beregnes som ekstra Watt energi pr. m² af jordoverfladen. I 2023 er tallet for metan 0,6 W/m², mens CO₂ opvarmer ca. tre gange så meget.