Få videnskabens klimaguide: Sådan sidder dit tøjforbrug lige i skabet

Den chilenske losseplads er et symptom på en modeindustri, som er gået amok. Siden år 2000 er klodens tøjproduktion fordoblet, og i dag kan modehusene spytte to kollektioner ud om måneden.

Produktionen skal mætte vores hidtil uhørte forbrug af tøj. Men den mere end mætter forbruget. En tredjedel af det tøj, som importeres til EU, bliver aldrig solgt – i stedet rådner det op på lagre eller ender på lossepladser.

Konsekvensen er, at tøjindustrien i dag er en af de mest forurenende industrier i verden.

Heldigvis kan du selv hjælpe med at løse problemet.

Tøj forurener overalt

Produktionen af tøj og sko står for op mod ti procent af verdens samlede udledninger af drivhusgasser. Kun fødevare- og byggeindustrien udleder mere CO₂ end modeindustrien.

Store dele af udledningerne skyldes produktionen af kunstige tekstiler, fx polyester, der sluger omkring 100 millioner tons olie om året – og udleder tre gange så meget CO₂ som bomuld. Problemet bliver endnu større i de kommende år. Den globale polyesterproduktion forventes nemlig at stige med 47 procent i løbet af de næste ti år.

Modeindustrien forurener dog ikke kun atmosfæren. Forskere anslår, at sektoren producerer over 92 millioner tons affald om året – som bl.a. ender i Chiles Atacamaørken.

Kemisk behandling og farvning af tøj og tekstiler står for omkring 20 procent af al industriel vandforurening, mens tøj er ansvarligt for 35 procent af al mikroplastik i havene.

Den globale tøjproduktion kræver også ekstreme mængder vand, der bruges i alt fra bomuldsproduktion til behandling og indfarvning af tekstilerne. Forskere anslår, at industrien bruger op mod 215.000 milliarder liter vand om året – svarende til over 40 gange det årlige vandforbrug i hele Storbritannien.

Tøjindustriens alvorlige aftryk på miljø og klima bliver desuden fulgt af store menneskelige konsekvenser. Det tøj, vi køber, produceres nemlig billigt, ved at industrien udnytter lave lønninger og dårlige arbejdsforhold i udviklingslande som fx Bangladesh.

Forbruget er fordoblet på 40 år

De ekstreme miljømæssige konsekvenser af modeindustrien kan føres direkte tilbage til den voksende efterspørgsel efter tøj og sko. I perioden 1975 til 2018 steg det globale forbrug af tøj fra 5,9 kg til 13 kg pr. person. I USA tidobledes forbruget af tøj fra 1960 til 2018.

I alt er det globale forbrug nu over 62 millioner tons tøj om året – et tal, der forventes at stige til 102 millioner tons i 2030.

Den stigende mængde tøj er et resultat af en meget succesfuld forretningsmodel, som sælger mere og billigere tøj til masserne. Hele modellen er afhængig af, at forbrugerne køber igen og igen for at følge med i de konstant skiftende modetrends.

Det mest ekstreme eksempel på fænomenet er nok den kinesiske modegigant Shein. Mærket breder sig via det sociale medie TikTok, hvor influencere fremviser såkaldte #sheinhauls – store mængder billigt tøj, som de ofte kun bruger én gang.

Shein er nu den største onlinebutik i verden, og firmaet sender mellem 700 og 1000 forskellige nye beklædningsgenstande på markedet hver eneste dag. Idéen er, at forbrugerne bestemmer, hvilke af de nye produkter der skal masseproduceres i antal på op til 100.000 om dagen.

Modehuse vildleder kunder

Eksperterne er enige om, at hovedproblemet med modeindustrien er mængden af tøj, der produceres.

Hvert år siden 2018 har den svenske tøjkæde H&M fx ligget inde med usolgt inventar for over fire milliarder dollars. Mængderne af usolgt tøj er så store, at et svensk kulkraftværk i 2017 droppede kullet til fordel for at brænde kasseret tøj fra H&M.

Modeindustriens svar på problemerne med manglende bæredygtighed har været at forsøge at få forbrugerne til at købe bæredygtige tekstiler, men resultatet har desværre blot været et øget forbrug og en stærkt begrænset miljø- og klimaeffekt.

En undersøgelse fra 2022 viste, at 59 procent af de bæredygtige initiativer og produkter, som modeindustrien reklamerede med, viste sig at være enten usande eller vildledende – 91 procent for H&M’s vedkommende.

Efterspørgslen efter bæredygtighed er dog ægte nok. Ifølge en undersøgelse af unges forbrugsvaner bekymrer 65 procent af de unge i dag sig om miljøet, mens 85 procent siger, at de ikke vil købe andet end bæredygtige produkter.

Den stigende efterspørgsel efter genbrugstøj afspejler sig dog indtil videre ikke i produktionskæden. Faktisk genanvendes kun omkring 13 procent af alle tekstiler i en eller anden form – og så lidt som én procent bliver til nyt tøj.

Kulturen skal ændres

Modeindustrien har været langsom til at omfavne bæredygtighed. Men ifølge flere eksperter er der ved at ske forandringer.

Første skridt er at indse, at problemet først og fremmest skal løses, ved at vi reducerer vores forbrug af tøj.

Et eksempel på forandring er leje af tøj. I stedet for at vi køber tøj, som kun bruges få gange, inden det kasseres, kan tøjet lejes. Efter leje afleveres det tilbage, så andre kan få glæde af det. Den model har bl.a. tøjproducenten Ganni taget til sig. Ganni bruger kasseret Levi’s-tøj til at producere tøj, som udelukkende kan lejes.

Men hvis leje af tøj skal blive en holdbar løsningsmodel, kræver det en stor kulturændring, for modellen er svær at kombinere med de ekstremt korte tidshorisonter, som trendudviklingen arbejder indenfor.

Samtidig med kulturændringerne har vi dog også brug for nye teknologier, der kan bidrage til at mindske den ekstreme produktion af tekstiler.

Teknologi kan gøre en forskel

I fremtiden skal klodens tøjaffald ikke ende på lossepladser som den i Chiles ørken, men i stedet i avancerede maskiner, som gør det muligt at bruge tekstilerne igen.

I dag kan tøjets fibre til dels genanvendes ved at lade en række ruller flænse tekstilerne, så de kan indgå i nyt garn. Problemet er, at fibrene beskadiges, hvilket gør det svært at bruge dem til at lave nyt tøj af. Men nye teknologier forsøger at løse problemet.

Amerikanske Ambercycle forsøger sig fx med en teknologi, der skal adskille tekstilfibre på et molekylært niveau, så de kan indgå i nyt garn. Deres erklærede mål er at gøre tekstilaffald så værdifuldt, at det ikke ender på lossepladsen.

Og i Finland har Infinited Fiber opfundet en teknik, der kan omdanne brugt cellulosefiber fra fx bomuld og pap til en fiber, de kalder Infinna, der minder om stoffet viskose. Processen kan angiveligt gentages i det uendelige, og den første produktion i stor skala åbner efter planen allerede i 2024.

Hvis vi skal lykkes med at skabe en bæredygtig tøjproduktion, kræver det ifølge Det Europæiske Miljøagentur, EEA, tre ting: indsamling og genbrug, optimering af ressourceforbrug og øget cirkularitet.

Og de fleste eksperter er enige om, at især cirkularitet er nøglen til at løse udfordringerne. Princippet bag cirkulær økonomi handler om bæredygtighed via deling, leasing, genanvendelse og reparation af eksisterende materialer og produkter. På den måde forlænges produkternes livscyklus.

I praksis handler det om at reducere spild til et minimum. Når et produkt er brugt op, beholdes materialerne i økonomien hvis muligt, så de kan bruges igen og igen.

Den tankegang står lige nu i skarp kontrast til modeindustriens lineære brug og smid væk-kultur, men det er en tankegang, som du selv kan være med til at gennemtrumfe.