Et hold geologer fra University of British Columbia har gang i et interessant eksperiment i diamantminen Gahcho Kué på den canadiske tundra.
Tidligere på året pumpede de en blandingsgas, som minder meget om udstødningen fra en dieselmotor – 10 procent CO2 og 90 procent kvælstof – ind en høj stak af det våde og sandlignende mineral, som bliver tilovers fra minedriften.
Eksperimentet kørte i 44 timer, hvor mineralaffaldet langsomt skiftede fra grågrøn til rustfarvet. Det skete, fordi jernindholdet i mineralet blev iltet, mens magnesium-indholdet bandt CO2 og dannede kalkarten magnesiumkarbonat.
Gahcho Kué-diamantminen ligger lige syd for polarcirklen i det øde og vidtstrakte canadiske område Northwest Territories. Minen opererer ved såkaldt dagbrydning, dvs. at der graves store huller i jorden under åben himmel.
Magnesiumkarbonaten viste sig at fungere som en slags lim, der gjorde den ellers våde mineralblanding solid – på samme måde som sand, der bliver til sandsten.
Med andre ord: Ved at pumpe CO2-holdig gas ind i affaldsmineralet var forskerne i stand til at opfange CO2 og binde den i en fast form, så den ikke slap ud i atmosfæren og bidrog til den globale opvarmning.
Det er en god nyhed – for på verdensplan findes der utroligt store mængder mineralaffald, som minder om det grågrønne slam fra Canada.
Forskerne pumper en gasart, der ligner dieselos, ind i lange tuber med magnesiumholdig mineralslam. Blandingen reagerer og får stenmassen til at størkne – og derved indkapsles gassens CO2.
Mineaffald kan binde milliarder af tons CO2
Hvert år produceres flere milliarder tons brugbart mineralaffald fra minedrift, cementfabrikker, jern- og stålproduktion og anden industri, mens knap 100 milliarder tons allerede ligger opmagasineret.
Det anslås, at den samlede affaldsmængde vil kunne binde op mod 6 milliarder tons CO2 i atmosfæren hvert eneste år, ca. en femtedel af verdens samlede udledning. Det er et enormt potentiale, som kan hjælpe os med at nå i mål med Parisaftalen.
I aftalen forpligtede størstedelen af verdens nationer sig i 2015 til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i 2100. Hvis det skal lykkes, er det ikke nok at skære i CO2-udledningen.
Det bliver også nødvendigt at opfange op mod 10 milliarder tons CO2 fra atmosfæren om året ved hjælpe af “negative emissionsteknikker” – fx ved at plante skove eller absorbere CO2 direkte fra industriens skorstene og pumpe den ned i undergrunden.
Desværre kan skove brænde, og undergrundsreserver kan lække. Men kulstofbaserede mineraler som magnesiumkarbonat er blandt de mest stabile på Jorden, så det er meget svært for CO2 at slippe ud, når den først er blevet fængslet i mineralaffaldet.