Piletræet, der pisker sine grene i mosen. Den klippefaste ensomme eg på engen. Bøgen, som bugter sig i skovens bryn.
Træer har længe været anset for at være et værdifuldt våben i kampen mod det eskalerende CO2-niveau, som forårsager højere temperaturer - og dermed spiller en altafgørende rolle i de allestedsnærværende klimaforandringer.
"Men hvor skal træerne plantes?" Det spørgsmål har længe været roden til megen frustration. Men nu giver et forskerhold fra universitet ETH-Zürich med en ny undersøgelse et kvalificeret skud på stammen.
En skov på størrelse med Venezuela
Ved hjælp af 80.000 satellitfotos fra Google Earth Engine og kunstig intelligens, der vurderede jordbundsforhold, klima og højde, kortlagde forskerne Jordens potentielt gunstige skovarealer.
Gennem billederne kunne forskerne se, hvor der var beskyttede områder og nationalparker, og hvor meget træernes kroner dækkede af de givne landarealer. Dermed viste forskerne også, hvor mange træer der ikke var - og hvor mange flere træer, der potentielt kunne være plads til.
Og der er plads til hele 900 millioner hektarer skov - uden at det går i karambolage med nuværende skove, landbrugsarealer eller byer, mener de. Det svarer til 1,76 procent af Jordens samlede areal - eller hele Venezuelas landareal.
Skovene skal bestå af 500 milliarder træer, der i sine fuldvoksne størrelser kan trække 200 gigaton CO2 ud af atmosfæren. Det vil sænke atmosfærens nuværende CO2-niveau med omkring 25 procent, hedder det i rapporten.
Mere end halvdelen af det potentielt uopdyrkede skov skal findes i seks lande. Nemlig: Rusland (151 millioner hektarer) USA (103), Canada (78), Australien (58), Brasilien (50) og Kina (40).
Sådan virker fotosyntesen
Vand optages gennem rødderne
Solen bidrager med lysenergi
Grønkorn med klorofyl
Kuldioxid optages gennem porer i bladet
Ilt frigives gennem porer i bladet
Sukker forlader bladet og omdannes til energi
Guld og grønne skove
Kritikere mener, at undersøgelsen lover lige rigeligt med guld og grønne skove.
Det skyldes ikke mindst, at det vil tage flere årtier, før skovene er velvoksne nok til at absorbere 25 procent af den samlede mængde kuldioxid i atmosfæren. Måske helt op til hundrede år.
Det skyldes også, at over halvdelen af skovrejsningen skal udrulles i kun seks lande.
Rapporten fortæller, at "genetablering af skove er dén mest effektive løsning til dato til at dæmpe klimakrisen". Og træer er fantastiske CO2-støvsugere. Men træer absorberer ikke andre drivhusgasser såsom metan, der også bidrager til det store klimaregnskab.
Forskerne bag den ellers opløftende rapport påpeger også selv, at genplantningspotentialet ser helt anderledes ud, hvis man venter til 2050, da flere tropiske skove vil få svært ved at gro under en temperaturstigning på 1,5 grader, som man forventer vil indtræffe om 30 år.