I 2017 sammenlignede Kimberly Nicholas fra universitetet i Lund og geografen Seth Wynes 148 undersøgelser af CO2-reducerende livsstilsændringer som genbrug, koldtvandsvask og kødfrie dage. Og deres konklusion var klar. Meget af det, du sikkert allerede gør, er næsten uden effekt.
Fx sparer du kun kloden for ca. 0,2 tons CO2 om året ved at genbruge og sortere affald i stor stil. Så hvis du virkelig vil hjælpe klimaet, skal du ændre dine vaner og livsstil mere drastisk.
Bliv veganer
Årlig besparelse per person: 0,8 tons CO2
Husdyr som høns, grise og køer har deres helt egen konto i klodens store klimaregnskab. I modsætning til naturarealer, primært skove, formår marker og græsningsarealer ikke effektivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Bearbejdningen og transporten af kød, mælk og æg kræver desuden flere milliarder km transport med lastbiler og tog hvert år.
Alle drøvtyggere, dvs. køer, geder og får, udsender derudover den aggressive drivhusgas metan via mave- og tarmluft.
AFSTEMNING: Ny kødpris eller ej?
Tyske forskere fra Teknische Universitet München har beregnet, at kød samlet set bør være 146% dyrere end i dag, hvis belastningen for klimaet skal indregnes i prisen. Det betyder, at et 500 g oksekød til 30 kr. i stedet ville koste 74 kr.
Alt i alt betyder det, at hvis du spiser kød, så udgør du en ekstra belastning af klimaet svarende til 0,8 tons CO2 årligt i forhold til en veganer, der ikke indtager produkter baseret på husdyrhold.
Husdyrene er dog ikke alene om at udlede metan. Det gør mange vilde dyr også, for eksempel giraffer, diverse hjorte og vilde kvægarter. Men nedgangen i de naturlige bestande neutraliserer ikke udledningerne fra husdyrene.
For eksempel overstiger antallet af køer i det amerikanske landbrug trefoldigt antallet af bisoner, som levede på prærien, før mennesket kom til Nordamerika.
En Boeing 737-400 udleder hver time omkring 90 kg CO2 per passager.
Hold benene på jorden
Årlig besparelse per person: 1,6 tons CO2
Passagerfly bruger jetbrændstof baseret på råolie og udstøder CO2. Med den øgede globale rejseaktivitet er udledningen fra international luftfart fordoblet de seneste 25 år, selvom det enkelte fly er blevet mere energieffektivt.
Forskernes beregninger viser, at for hver længere flyvetur – fx til USA og tilbage igen – du dropper, sparer du atmosfæren for 1,6 tons CO2.
Udledningerne af CO2 fra flybrændstoffet er dog ikke luftfartens eneste klimapåvirkning. Også de hvide striber af vanddamp og iskrystaller på himlen efter højtflyvende jetfly har en effekt.
Striberne reflekterer den varmestråling, Jorden udsender mod rummet, tilbage mod jordoverfladen og bidrager på den måde til den globale opvarmning.
Jetstriber holder på varmen
Højtflyvende jetfly danner kondensstriber af damp og iskrystaller. Striberne både skygger for Solen og holder på varmen, men er samlet set med til at øge den globale opvarmning.
Om dagen reflekterer kondensstriberne nogle af solens stråler, hvilket køler en smule.
Døgnet rundt reflekterer striberne varmeudstrålingen tilbage mod Jorden.
Drop bilen - helt
Årlig besparelse per person: 2,4 tons CO2
Et liv uden bil kan ifølge forskerne spare atmosfæren for 2,4 tons CO2 om året. Effekten afhænger dog af, hvad du gør i stedet.
Hvis du cykler, er effekten de fulde 2,4 tons, mens et skifte til offentlig transport sænker udledningen 25-75 pct.
En elbil, som udelukkende kører på strøm fra grønne energikilder, kan annullere ca. 50 procent af bilernes CO2-udledning. Men 100 procent CO2-neutral vil den aldrig blive.
Elbiler udleder også store mængder CO2
Produktion af elbiler og batterier udleder CO2. Og kommer strømmen i stikkontakten ikke fra grønne energikilder, belaster elbilen klimaet næsten lige så meget som benzinbilen.
Batterifremstilling
Fremstilling, vedligeholdelse osv.
Produktion af el og benzin
Udledning fra motoren
Hvis du nøjes med at få to børn i stedet for tre, sparer du kloden og klimaet for en storforbruger.
Minimer børneflokken
Årlig besparelse per person: 58,6 tons CO2
Mennesket er klart den største udleder af CO2 til atmosfæren. Fx har et barn, som vokser op i dagens Qatar, udsigt til at udlede hele 3000 tons CO2 over de næste 80 år.
Hvis vi i den vestlige verden får et barn færre end planlagt, sparer vi ikke alene kloden for en storforbruger, men også flere generationers udledninger af CO2, når udslippet fra barnets børn, børnebørn osv. indregnes.
Forskerne kalder fænomenet for dit “kulstof-eftermæle”, og beregninger viser, at eftermælet i fx USA svarer til 5,7 gange den mængde drivhusgasser, du som forælder selv er ansvarlig for.
I alt er den gennemsnitlige besparelse ved at få et barn mindre 58,6 tons CO2 pr. år. I Norden er tallet noget lavre, fordi vores energikilder er grønnere. I 1996 udledte hver dansker fx 14,29 tons CO2 pr. år, mens tallet i 2017 var faldet til 5,86 tons.
Den rige verden driver klimaændringerne
Indbyggerne i verdens rige lande udleder langt de fleste klimaændrende drivhusgasser, men nationer i hastig udvikling, fx Kina, har efterhånden nået samme niveau af CO2-udledning pr. indbygger pr. år.
USA
En af klodens største CO2-udledere. Tallet er dog faldet 20 pct. siden 1990’erne.
Norden
Vi udleder stadig tre gange for meget CO2 i forhold til 2050-målet på 2,1 tons pr. år.
Kina
Den årlige CO2-udledning pr. person er steget 250 pct. de seneste 30 år.