Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten er betegnelsen for atmosfærens evne til at holde igen på varmestråling fra Jordens overflade og den isolerende effekt betyder, at Jordens temperatur er højere, end den ville være uden denne evne.

Drivhuseffekten virker ved, at forskellige luftarter, drivhusgasser, absorberer infrarød stråling fra Jorden i atmosfæren og sender det tilbage mod Jorden.

Drivhuseffekten opstår når solens stråler sender energi til Jorden. Her bliver omkring 30 procent af solens stråler reflekteret tilbage til rummet af skyer og jordoverfladen, mens resten rammer og opvarmer Jordens overflade.

Den opvarmede jord udsender herefter varmeenergi i form af infrarød stråling. Strålerne “fanges” af drivhusgasserne, som så sender strålingen mod jordoverfladen igen, hvor Jorden opvarmes yderligere.

Drivhuseffekten blev opdaget allerede i 1824 af den franske videnskabsmand Jean-Baptiste Joseph Fourier. Han indså, at atmosfæren tilbageholder den energi, der kommer fra Solen.

I 1864 beviste den irske fysiker John Tyndall, at drivhuseffekten primært skyldes vanddamp og kuldioxid.

Næste skridt mod nutidens klimavidenskab kom i 1896, da kemikeren Svante Arrhenius bestemte vanddamps og kuldioxids evne til at optage og afgive infrarød varmestråling.

Han beregnede også, hvor meget temperaturen på Jorden ændrer sig ved forskellige koncentrationer af kuldioxid, og i 1904 blev han den første der forudså menneskeskabte klimaændringer.

Den naturlige drivhuseffekt er med til at sikre en temperatur, som er nødvendig for, at der kan være liv på kloden.

Drivhuseffekten sikrer en global middeltemperatur på 14 °C på Jorden. Uden drivhuseffekten ville Jordens overflade have en temperatur på -19°C. Solens stråler og varme alene er altså ikke nok til at gøre jordkloden beboelig.

Jorden er tæt på at være i termodynamisk ligevægt, hvilket vil sige, at mængden af energi som Jorden modtager fra Solen, er omtrent lige så stor som den mængde energi, Jorden udsender.

Det er den menneskelige påvirkning og udledning af drivhusgasser, som sætter dette system ud af balance.

Den menneskeskabte drivhuseffekt er en ubalance i den naturlige drivhuseffekt, og ubalancen opstår på grund af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.

I 2021 udkom FN’s klimapanel, IPCC med sin foreløbige sjette rapport om klimaets tilstand.

Klimarapporten, som går under navnet AR6, er en af de hidtil største og mest omfattende klimarapporter, som mere end 700 forskere fra hele verden har bidraget til.

Og konklusionerne fra rapporten er klar: Mængden af CO2 i atmosfæren er den højeste i to millioner år, temperaturstigningerne er menneskeskabte og det får vidtrækkende konsekvenser for klimaet.

Ifølge rapporten er Jordens gennemsnitstemperatur steget med 1,09 grader siden 1850, og udledningen af CO2 og metan står for hele 1,07 grader.

Drivhusgasser er luftarter, som findes i atmosfæren, og som bidrager til drivhuseffekten. Det er luftarter, som absorberer varmeenergi i form af infrarød stråling, som bliver udsendt fra Jordens overflade og sender varmen tilbage mod Jorden.

Hvis mængden af drivhusgasser stiger i atmosfæren, kan det skabe øget drivhuseffekt og temperaturstigninger på Jorden.

Drivhusgasserne findes naturligt i atmosfæren, og er nødvendige for, at der kan være liv på Jorden. Men en stor mængde af drivhusgassere stammer fra den menneskelige udledning.

CO2, kuldioxid, er en af de væsentligste drivhusgasser. CO2 bliver dannet naturligt i atmosfæren, men bliver især i stigende grad dannet ved forbrænding af fossile brændstoffer.

I 2020 var CO2-koncentrationen i atmosfæren steget med 48 procent siden 1750, som er før den industrielle produktion startede.

De primære drivhusgasser i atmosfæren er:

• Vanddamp (H20) og kuldioxid (CO2) – stammer primært fra forbrænding af fossile brændstoffer.
• Metan (CH4) – stammer bl.a. fra oversvømmet rismarker, køer.
• Lattergas (N2O) – stammer fra bakterier i jorden, sø- og havbunden.
• Ozon (O3) – dannes ved solens stråling.
• CFC-gasser – som tidligere blev brugt som kølemidler i fx køleskabe eller i sprayflasker og rensemidler. Det er i dag forbudt at bruge CFC-gasser, da det har en skadelig virkning på ozonlaget.

Uanset om den stigende CO2-koncentration i atmosfæren er menneskeskabt eller ej, så er der skabt ubalance i systemet.

Jorden modtager ca. 0,3 procent mere energi fra Solen og drivhuseffekten end det den afgiver. Dette er, hvad vi betegner som den globale opvarmning.

Det er først og fremmest afbrænding af fossile brændstoffer og skove, som er skyld i CO2-udslippet. Når temperaturen stiger i atmosfæren, indeholder atmosfæren også mere vanddamp, hvilket giver en øget drivhuseffekt.

På den måde får en varmere atmosfære en selvforstærkende effekt på temperaturudviklingen.

Stigningen af drivhusgasser i atmosfæren gør, at temperaturen stiger og klimaet ændres. Det har konsekvenser for vores planet.

I mange år har forskere forsøgt at forklare, hvordan fremtidens klima kommer til at se ud i forhold til klimaforandringer.

Men den seneste klimarapport fra FN’s klimapanel konkluderer, at klimaforandringerne allerede er her.

Der er meget stærkere beviser for, at de ekstreme vejrfænomener vi oplever allerede nu, kan kobles til klimaforandringerne.

Det gælder blandt andet den massive nedbør og oversvømmelse, som vi så i Tyskland og Belgien i juli 2021. Tørke og ekstreme skovbrande, som vi har været vidne til de seneste år, skyldes, at temperaturen er steget og at klimaet dermed ændres.

Den øget mængde af drivhusgasser i atmosfæren, vil skabe en øget drivhuseffekt, som vil medføre temperaturstigninger og klimaforandringer på hele kloden.

Klimaforandringerne vil påvirke områder på Jorden i mere eller mindre grad, men de højere temperaturer og det mere ekstreme vejr, vil også påvirke Skandinavien.

Kilder: IPCC Sixth Assessment Report, Europa-Kommissionen, BioScience (Volume 71, Issue 9, September 2021), Lex.dk, CNN.