Idéen om at mindske Solens indstråling som en modvægt til den menneskeskabte globale opvarmning opstod allerede i 1970’erne. Den slags tekniske løsninger, som med overlæg forrykker klimasystemet, kaldes i dag geoengineering.
Der er flere bud på rumbaseret geoengineering. Det simpleste er spejle, der reflekterer sollyset, inden det når atmosfæren. Den løsning skaber dog markante skygger på jordoverfladen. Derfor foreslår andre en linse 1.500.000 km ude i rummet. Linsen skal bryde lyset en smule, så det dæmpes med fx én procent over hele kloden.
Rumbaseret geoengineering er dog næppe økonomisk attraktiv i forhold til mere jordnære løsninger.
Opvarmningen af Jorden kan dæmpes på flere måder
1. Parasoller i rummet
I teorien er det mest effektivt at stoppe strålingen, inden den når Jordens atmosfære. Et rumspejl på Jordens solside ville fungere 24 timer i døgnet, men omkostningerne ville være gigantiske.
2. Svovlsyre i atmosfæren
Fra vulkanudbrud ved vi, at svovlholdige gasser i atmosfæren danner dråber af svovlsyre, som reflekterer sollyset. Ved at sprøjte svovlsyre ud i luften, fx fra balloner, kan vi opnå den samme effekt.
3. Hvide flader på landjorden
Mørke flader optager sollys og afgiver varme, mens hvide flader reflekterer en større del af lyset uden at omdanne det til varme. Ved at farve fx hustage hvide kan opvarmningen af luften derfor mindskes.
Det er i hvert fald konklusionen fra Royal Society under det britiske Videnskabernes Akademi, som i 2015 gennemførte beregninger af omkostningerne.
LÆS OGSÅ: Hvad er drivhuseffekten?
Rusland forstærkede indstrålingen
Rusland er den hidtil eneste nation, som har eksperimenteret med idéen ved at opsende solspejlet Znamya-2 i oktober 1992. Det 20 m store sejl foldede sig korrekt ud og reflekterede Solens lys som planlagt.
Rusland sendte i 1992 et spejl i rummet for at reflektere sollys ned mod nordliggende byer i vinterhalvåret.
Spejlet var dog vinklet, så det sendte lyset ned på jordoverfladen og skabte et lysende punkt med styrke som fuldmånen.
Russernes plan var nemlig ikke at begrænse indstrålingen, men at oplyse de russiske byer nær polarcirklen i vintermånederne. Planerne blev dog skrinlagt, da en større version, Znamya-2.5, gik tabt i 1999.
Generelt er svagheden ved idéen om parasoller i rummet, at den kun kan bidrage til at sænke temperaturen på Jorden – og ikke løse de andre problemer, vores CO2-udledning skaber, fx forsuring af havene.