Fødevareproduktion står for 37 pct. af klodens samlede udledninger af drivhusgasser. Ifølge nye beregninger udleder produktionen 17,3 mia. tons CO2 om året, hvilket er 19 gange mere end luftfart.
Landbrugets klimabelastning skyldes primært dyreproduktion, som står for mere end halvdelen af udledningerne.
For at sammenligne klimaaftrykket fra forskellige fødevarer omregnes alle slags drivhusgasser til CO2-ækvivalenter. Det betyder, at udledninger af fx metan omregnes til den mængde af CO2, der har tilsvarende opvarmningseffekt.
1. Lam
Klimabelastning: 21,4 kg CO2-ækv. pr. kg
Lam er drøvtyggere, der i forbindelse med fordøjelsen af foder danner metan – en potent drivhusgas, som opvarmer atmosfæren 25 gange kraftigere end CO2.
Produktionen af 1 kg lam udleder lige så meget CO2 som dyrkningen af 107 kg kartofler og 26 kg havregryn.
2. Hummer
Klimabelastning: 20,2 kg CO2-ækv. pr. kg
Fiskekuttere forbrænder store mængder diesel, og trawlfiskeri på dybt vand, hvor hummer typisk fanges, udleder mere CO2 end fiskeri ved kysten.
Skaldyret er dog sjældent på menuen og har samlet set et betydelig mindre klimaaftryk end fx svineproduktion.
3. Oksekød
Klimabelastning: 13,9 kg CO2-ækv. pr. kg
Kvægavl udleder primært metangasser, og selvom oksekøds klimaaftryk overgås af lam og hummer pr. kg fødevare, produceres det i langt større mængder.
De 118 mio. tons oksekød, som globalt blev produceret i 2019, svarede til en udledning på ca. 1640 mio. tons CO2.
Kender du de største klimasyndere på verdensplan? Læs vores artikel om, hvad der udleder mest CO2 – måske bliver du overrasket.
4. Smør
Klimabelastning: 10,6 kg CO2-ækv. pr. kg
Akkurat som ved oksekødet stammer udledningen ved produktion af mejeriprodukter fra selve koen, som udleder 200-650 g metan om dagen.
Smørproduktion er mere klimabelastende end andre mejeriprodukter, fordi der skal 20 l mælk til at fremstille 1 kg smør.
5. Rejer
Klimabelastning: 10,5 kg CO2-ækv. pr. kg
Frosne, pillede rejer belaster klimaet pga. energiforbruget i forbindelse med længerevarende nedfrysning.
Derudover tager selve fangsten en del af CO2-regningen på sig, da der ligesom med hummer bruges en del brændstof på at indfange rejer – især på dybt vand.