Hvad skal vi gøre ved den globale opvarmning, hvis reduktionen af udledte drivhusgasser ikke får os i mål?
En løsning kunne være en oppustelig parasol af bobler, på størrelse med Brasilien, produceret og installeret i rummet. 2,5 millioner kilometer væk fra jorden.
På tegnebrættet fremstår ideen, der er blevet udviklet på det højtagtede, tekniske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT), som noget fra et James Bond-plot.
Men undersøgelsens konklusion - at det faktisk kan være en mulig løsning til afbødning af den global opvarmning - tager afsæt i virkelighedens verden.
“Rumboble”-projektet er et samarbejde mellem forskere indenfor en bred vifte af videnskabens felter. Blandt andet fysik, robotteknologi, aeronautik, klima og miljø.
Boblerne kan ligge stabilt indenfor rækkevidde
Forskerne fra MIT har udregnet, at det ville være fordelagtigt at “slå parasollen op” 2,5 millioner kilometer væk - mellem Solen og det såkaldte lagrange-punkt (L1) mellem Solen og Jorden.
Lagrange-punkter er punkter mellem to store himmellegemer i rummet, hvor et lang) mindre objekt kan ligge stabilt, uden tyngdekraft og centripetalkraft trækker det væk fra sin position.
Men på grund af parasolens store overfladeareal og lette massefylde, kan trykket fra solens stråling skubbe det væk fra L1, medmindre det ligger 1 million kilometer - eller hvad MIT-forskerne kalder ‘en smule’ - tættere på Solen.
Men selvom det kan lyde omsonst overhovedet at sende boblerne helt ud i rummet, er planen logisk nok.
Fra den afstand skal vi nemlig bruge færre bobler til at opnå en afskærmning på 1,8 % af Solens indstråling, hvilket ville kunne nulstille den menneskeskabte, globale opvarmning ifølge forskerne.
Derudover vil det - og hold nu fast - give os en høj grad af kontrol over projektet, selv om det sættes op langt ude i rummet.
MIT arbejder fortsat med de videre undersøgelser, der i sidste ende vil bestemme skæbnen for “rumbobler”-projektet.
Boblerne kan sprænges, hvis der opstår uforudsete problemer
Forslaget fra MIT er ikke det første til at undersøge, om såkaldt ‘solar geo-ingeniørvidenskab’ kan afbøde den globale opvarmning.
Solar geo-ingeniørvidenskab har til formål at undersøge muligheden for at omskabe den fysiske verden for at påvirke Solens indvirkning på jorden.
Tidligere ideer i den kategori har blandt andet taget udgangspunkt i at afskærme solindstrålingen ved at ændre på Jordens atmosfære - eksempelvis ved hjælp af aerosoler, der også ville kunne reflektere lys og varme væk fra jorden.
Men tanken om at ændre vores egen atmosfære endnu mere, end vi allerede har gjort, for at komme global opvarmning til livs, er dog ikke ligefrem landet lunt.
En sådan forandring kan være svær - hvis ikke umulig - at kontrollere, lyder en kritik.
Rumboble-projektet ville til gengæld let kunne kontrolleres, skriver MIT.
Ved at sprænge boblerne, ville man kunne stoppe deres indvirkninger på jorden i en fart, hvis de skulle vise sig at være ufordelagtige.
Og det er noget af det mest fordelagtige ved ideen, mener Christoffer Karoff, der forsker i astronomi og geovidenskab på Aarhus Universitet.
“I forhold til andre eksempler på solar geo-ingeniørvidenskab, giver det her projekt en høj grad af kontrol,”
“Og hvis vi skal få succes med at afbøde den globale opvarmning, skal vi plukke alle de lavthængende frugter, vi kan finde. Vi skal selvfølgelig stoppe med at bruge fossile brændstoffer, der forurener og forgifter, og generelt udlede færre drivhusgasser, men det er bestemt værd at kigge nærmere på en idé som den her,” udtaler han til Illustreret Videnskab.
Tilbage til de gode, gamle dage - i teorien
Christoffer Karoff, der blandt andet har forsket i, hvordan udsving i solens aktivitet påvirker mængden af indstråling, bekræfter, at en afskærmning på 1,8 % af indstrålingen ville føre til mærkbare temperaturforandringer.
“Ved at kigge på målinger, der viser graden af solindstråling over de sidste 50 år, har vi regnet os frem til, at der i løbet af de sidste 400 år har været et udsving på mellem 0,1 og 0,8 % indstråling. I samme periode har vi oplevet en temperaturstigning på 1-2 grader. Så der er ingen tvivl om, at en reduktion af solindstråling på 1,8 % vil have stor indvirkning på temperaturen,” udtaler Christoffer Karoff.
Ifølge Christoffer Karoff ville man i udgangspunktet godt kunne antage, at det vejr, vi oplevede for 50 år siden, ville vende tilbage, hvis temperaturen faldt til det niveau, det var på for 50 år siden.
“Men sådan en afskærmning ville påvirke nogle regioner mere mærkbart end andre. Afskærmningen ville ramme bestemte områder med forskellige udfald. Det kunne eksempelvis skabe flere storme et sted, men mere mildt vejr andre steder. Vi ser også store regionale forskelle på de globale temperaturstigninger nu, hvor særligt polerne bliver opvarmet i høj grad.”
Ifølge Christoffer Karoff kan en del af temperaturstigningerne forklares ud fra udsving i solindstråling, men de seneste 10 års forskning entydigt peger på, at udledning af drivhusgasser er den dominerende kraft i de globale temperaturstigninger.