Jernbaneselskabernes reklamefremstød er ikke skudt helt ved siden af. Er toget elektrisk og kører på grøn strøm, mens bilen er en benzinbil, er regnestykket rimeligt.
En liter forbrændt benzin udleder nemlig hele 2,38 kg CO2, fordi hvert kulstofatom fra benzinen går i forbindelse med to iltatomer fra atmosfæren. Dermed udleder selv en bil, der kører 24 km på literen, stadig mindst 3 kg CO2 på de 30 km.
Benzin stjæler luftens ilt
1. Benzin koncentrerer kulstof
1 liter benzin vejer ca. 750 g og består af forskellige kulstofforbindelser, fx oktan, C8H18. Kulstof udgør 87 pct. af vægten, dvs. at der er 650 g kulstof i én liter benzin.
2. Forbrænding frigiver energien
Ved forbrænding finder oktan sammen med ilt fra luften og danner CO2 og vand. Kulstof udgør ca. 27 pct. af CO2-molekylet, da atomvægten er 12 for kulstof og 16 for ilt.
3. Ilt tynger udstødningsgassen
Benzinmotorer er så effektive, at nærmest alt kulstof går i forbindelse med ilt. De 650 g kulstof i 1 liter benzin opsuger altså 1730 g ilt fra atmosfæren og danner 2,38 kg CO2 pr. liter.
Diesel udleder 2,66 kg CO2 per liter, men samtidig har dieselmotoren en lidt bedre brændstoføkonomi. Det samlede resultat er, at dieselmotoren er en smule bedre for klimaet.
Toget sparer mest CO2
I 2019 sammenlignede britiske forskere udledningen fra forskellige former for transport.
Værst er indenrigsflyvning med 255 g udledt CO2 per person per km.
En benzinbil udleder ca. 192 g og dieselbilen 171 g, hvilket giver henholdsvis 5,8 kg og 5,1 kg CO2 for en tur på 30 km. Med flere i bilen falder mængden af CO2 per person dog markant.
De britiske elbiler i undersøgelsen udleder 53 g CO2 per km. I Norden er tallet dog tættere på 0 pga. den høje andel af grøn strøm – fx kommer 90 pct. af Norges elektricitet fra vandkraft.
Mest klimavenlig er togtrafikken. Det elektriske Eurostar-tog udleder fx blot 6 g CO2 per person per km.
Ilten forsvinder langsomt
Udledningen kulstof fra fossile brændsler, som binder luftens ilt, kan direkte måles i atmosfærens indhold. I løbet af de seneste 20 år er der således årligt forsvundet ca. 19 ud af hver million iltmolekyler.
Den stadigt mindre mængde ilt er dog næppe en trussel mod livet.
Selv i de mest pessimistiske fremskrivninger fra FN’s klimapanel, IPCC, falder iltindholdet i atmosfæren kun fra 20,94 pct. i dag til 20,77 pct. i år 2300.