Japan og Sydkorea – verdens henholdsvis femte- og tolvtestørste økonomi – har for alvor meldt sig ind i klimakampen. Begge lande har nemlig annonceret, at de vil være klimaneutrale i 2050.
Det kommer blot et par måneder efter Kinas overraskende udmelding om, at landet – som er verdens største udleder af CO2 – vil gøre det samme inden 2060.
Det er ingen lille opgave for nogen af landene, for både Sydkorea og Japan er meget afhængige af fossile brændstoffer – og så har Japan er pladsproblem.
SYDKOREA
Skal skille sig af med sin dårlige kulvane
Sydkorea får blot 5 procent af sin elektricitet fra vedvarende energikilder. Det er den laveste andel for noget OECD-land overhovedet. I stedet afhænger Sydkorea i dag af kulkraft, som står for omkring 40 procent af landets elektricitetsproduktion.
Kul er verdens værste energikilde, når det kommer til CO2-udledning. Kul udleder 20 gange så meget CO2 per kilowatttime som solenergi og næsten 70 gange så meget som vindenergi.
Men Sydkoreas præsident Moon Jae-in har en plan. Kul skal udfases inden 2030, og i samme periode skal den vedvarende energi boostes, så den står for 20 procent af det totale strømforbrug. På sigt skal andelen være endnu større.
Det skal blandt andet ske ved at investere over 40 milliarder kroner i ny teknologi og endnu mere i elektriske biler, solceller og vindmøller for dermed at skabe en stærk industri omkring den vedvarende energi.
JAPAN
Har for lidt plads til vedvarende energi
Japan er foran Sydkorea, når det kommer til vedvarende energi, som i dag allerede står for omkring 19 procent af det samlede energiforbrug. Men desværre har østaten Japan en unik udfordring: pladsmangel.
To tredjedele af landet er dækket af bjerge og skove – sammenlignet med blot 7 procent af Storbritannien eller 28 procent af Tyskland. Det gør det svært for Japan at finde plads til solanlæg og vindmølleparker.
Desuden betyder landets voldsomme tyfoner og tsunamier, at havvindmøller er langt dyrere at bygge end i Europa.
Derfor kigger den japanske regering på en anderledes løsning: Den vil satse på brint. Hvis landet skal nå i mål med sin grønne plan, vil det være nødt til at importere 36 millioner tons flydende brint i 2050. Det er mange hundrede gange mere end i dag, og omstillingen anslås at komme til at koste over to billioner kroner.
Brint er en lovende form for vedvarende energiopbevaring, fordi den kun udleder vanddamp, når den omdannes til elektricitet i en brændselscelle. Men til gengæld produceres langt det meste brint i dag ved at omdanne naturgas under høj temperatur, og det er ikke en klimavenlig løsning. Faktisk kan processen producere op til 12 gange mere CO2 end brint.
Japan håber med andre ord på, at der udvikles billige måder at producere bæredygtig brint i fremtiden – fx via grøn elektrolyse, hvor brint spaltes fra vand ved hjælp af vedvarende strøm.
Brint-strategien er ikke uden risiko, men japanerne skæver til den udvikling, der sker på brint-området i øjeblikket: I de seneste fem år er prisen på elektrolyseteknologi faldet med 40 procent, mens grøn strøm er billigere end nogensinde.