Den nordlige jetstrøm er en kraftig vestenvind, som suser hele kloden rundt.
Fra år til år er der variation i, ved hvilken breddegrad jetstrømmen raser, men klimaforandringer vil i de kommende årtier presse vejrsystemet mod nord. Og det kan få alvorlige konsekvenser for klimaet i Skandinavien.
Hidtil har forskere kendt meget lidt til sammenhængen mellem jetstrømmen og vejret nede på overfladen. Men nu har klimatologer boret dybt i Indlandsisen for at finde svar.
Klimaforskeren Matthew Osman var med til indsamlingen og analysen af de grønlandske iskerneboringer.
I iskerneboringer kan den årlige nedbørsmængde aflæses flere hundrede år tilbage i tiden.
Klimaforskerne indsamlede derfor 50 boreprøver for forskellige lokationer i Grønland og analyserede nedbørsmængder såvel som den kemiske sammensætning af vandmolekylerne år for år i samtlige prøver.
Ud fra viden om jetstrømmens forløb i de seneste årtier og analyserne af de 50 borekerner kunne klimaforskerne sammenstykke et historisk billede af vindens geografiske forløb og intensitet gennem de seneste 1250 år.
Herefter undersøgte de sammenhænge mellem jetstrømmens forløb og vejret nedenunder.
Beregningerne viste fx, at jetstrømmen var særlig svag over De Britiske Øer i 1728 og 1740, hvilket bør give lavere temperaturer og mindre nedbør. Og netop disse to år oplevede Storbritannien og Irland kulde, tørke og fejlslagen høst. Hundredtusinder døde af sult.
Helt tilbage i 1374 var jetstrømmen usædvanlig nordlig, og dette år blev Den Iberiske Halvø – Spanien og Portugal – ramt af ekstrem tørke og hungersnød.
Forskere er enige om, at global opvarmning vil betyde, at jetstrømmen i gennemsnit vil befinde sig længere mod nord, og med de grønlandske iskerneboringer er det nu muligt at forudsige, hvilke konsekvenser det kan få.
Hvis den globale opvarmning fortsætter, kan jetstrømmens nye forløb føre til alvorlige klimaforandringer allerede i løbet af de kommende årtier.
I 2060 kan klimaet i Sydeuropa være blevet så tørt, at det ikke længere er muligt at drive landbrug som i dag. Og i Skandinavien, som allerede får meget nedbør, kan regnmængderne stige så meget, at det kræver voldsomme tilpasninger.