Jordens skove er en klimajungle

En milliard nye træer inden 2025! Det er målet for et af verdens største skovplantningsprojekter, som drives frem af miljøorganisationen The Nature Conservancy. De mange træer plantes i lande som Brasilien, Mexico, USA og Kina, og formålet er at bremse den globale opvarmning.

Umiddelbart giver det rigtig god mening. Når træer vokser, suger de CO₂ fra luften og oplagrer den, så den ikke længere kan virke som drivhusgas i atmosfæren. Og det har vi brug for.

Koncentrationen af CO₂ i atmosfæren er i dag 50 procent højere end før industrialiseringen – og den stiger stadig, selvom vi kæmper for at nedbringe vores udledninger.

Alligevel sætter forskere nu spørgsmålstegn ved konsekvenserne af at plante mere skov. De seneste årtiers forskning har vist, at samspillet mellem skov og klima er ekstremt komplekst, og at skovene både kan have nedkølende og opvarmende effekter, alt efter hvor de vokser.

Endnu mere kompliceret bliver billedet i fremtiden, når kloden bliver varmere, og atmosfæren kommer til at rumme endnu mere CO₂. Når de to ting forandrer sig, kan en skov, som før var nedkølende, nemlig pludselig blive det modsatte.

Dermed er skovene en vigtig joker i spillet om, hvordan klimaet vil udvikle sig – og det er vel at mærke et spil, hvor reglerne hele tiden ændrer sig.

Træer kan leve i flere hundrede år, og derfor har nutidens beslutninger om, hvor vi planter ny skov, konsekvenser meget langt frem i tiden.

Skovene er skrumpet dramatisk

Totalt set er klodens skove skrumpet voldsomt ind gennem de seneste 100 år. Udviklingen toppede i 1980’erne, hvor vi mistede 150 millioner hektar skov, svarende til 225 millioner fodboldbaner – eller et område tre gange større end Spanien.

Siden er tilbagegangen bremset lidt, men vi mister stadig skov. Fra år 2000 til i dag har vi tabt op mod 100 millioner hektar skov, men tabet sker ikke længere over hele kloden. Mens troperne stadig mister store skovarealer, bliver skovene i de tempererede dele af verden faktisk større.

Forskere anslår, at Jordens skove i dag har oplagret 861 gigatons kulstof og hvert år absorberer mere end 7,5 gigatons – hvilket er mere, end USA udleder årligt.

De tropiske skove står i dag for ca. halvdelen af alt oplagret kulstof i klodens træer. Men det billede vil ændre sig, hvis den tropiske skov fortsat skrumper, mens den tempererede skov vokser.

Så længe vi totalt set mister skov, vil oplagringen af kulstof i skovene dog falde, og det fører til et varmere klima. Opvarmningen forværrer situationen yderligere, da et varmere klima udtørrer jorden og øger risikoen for både skovdød og brande.

Både brandene og den biologiske nedbrydning af døde træer frigiver det oplagrede kulstof, og det kan vende fuldstændig op og ned på en skovs klimaeffekt.

Træerne indtager nyt land

Den globale opvarmning påvirker dog ikke kun skovene negativt. Den giver også mulighed for, at træer kan vokse på steder, hvor det før var for koldt. Sammen med den fortsatte skovhugst i troperne betyder det, at skovene populært sagt er ved at flytte rundt på verdenskortet.

Globalt set har den stigende temperatur og koncentrationen af CO₂ forskellige effekter på skovene. Det viser en undersøgelse fra 2021, hvor forskere fra Brown University i USA gennemspillede forskellige scenarier i computermodeller.

Simuleringerne afslører, at højere temperaturer isoleret set resulterer i mindre skov på verdensplan. Overophedningen og udtørringen af de tropiske skove medfører større tab end de forøgelser, der dukker op uden for troperne på grund af længere vækstsæsoner.

Men når forskerne tager CO₂-stigninger med i modellerne, tegner simuleringerne et langt mere positivt billede. Ved en CO₂-stigning på 33 procent i forhold til i dag viser simuleringerne et gevaldigt boost, der resulterer i 23 procent mere skov i verden end før industrialiseringen.

Især de nordligste tempererede områder bliver grønnere, men skovene breder sig overraskende nok også i tørre, subtropiske egne. Årsagen er, at overfloden af CO₂ gør træerne bedre til at spare på vandet.

Normalt mister træerne meget vand, som fordamper fra bladene. Fordampningen sker via de samme porer i bladene, som træerne bruger til at optage CO₂. Hvis luften bliver rigere på CO₂, behøver træerne ikke at åbne porerne så meget for at få fat i den, og det mindsker fordampningen.

Klimamæssigt set er det dog en hårfin balance. Uden fordampning fra træerne dannes der nemlig færre skyer, som også har indflydelse på klodens temperatur. Skyerne reflekterer en stor del af Solens stråling tilbage til rummet, så den ikke når ned og varmer kloden op.

Hvis træerne holder for effektivt på vandet og ikke leverer damp til skyerne, vil det derfor resultere i en opvarmende effekt.

Polarcirklen bliver grøn

Et lignende fænomen gør sig gældende i forhold til de skove, som breder sig i de nordligste egne, hvor de efterhånden er begyndt at trænge ind i polarcirklen.

Selvom den nye arktiske skov suger til sig af atmosfærens CO₂, giver den ikke nødvendigvis nogen kølende effekt på klimaet – snarere tværtimod.

Når den lyse og delvist snedækkede tundra skiftes ud med mørk skov, bliver mindre af Solens stråling reflekteret tilbage til rummet. I stedet vil strålerne varme træerne, luften og jordoverfladen op.

Ny skov er derfor langtfra altid godt nyt for klimaet. Effekten af skovene afhænger af, hvor de vokser, hvilket miljø de erstatter, hvor varmt det bliver, og hvordan koncentrationen af CO₂ udvikler sig – altså fire faktorer, som ovenikøbet påvirker hinanden på kryds og tværs.

Resten af dette århundrede vil klimaet utvivlsomt blive varmere, og det vil generelt føre til større udtørring af skovområder og dermed flere skovbrande.

På kort sigt bidrager brandene åbenlyst til yderligere opvarmning, fordi de fjerner CO₂-slugende træer og frigiver de store mængder kulstof, som er lagret i dem.

Men på længere sigt har ikke engang skovbrande nogen entydig klimaeffekt. I de skovtyper, som findes i det tempererede klimabælte, kan brandene bane vej for tættere skov med nye arter, som har en bedre kølende effekt.

Løvtræer sluger mere CO₂

Et konkret eksempel er fra Alaska, hvor brande i 2004 hærgede områder med granskov. Grantræerne blev de efterfølgende år erstattet af hurtigtvoksende løvfældende træer som asp og birk, der både er mindre brandbare og kan oplagre op mod fem gange så meget kulstof.

Alt i alt står forskerne tilbage med et meget forvirrende billede af, hvordan skovene påvirker klimaet og omvendt. Men det står klart, at hvis vi planter ny skov de forkerte steder, risikerer vi at øge den globale opvarmning i stedet for at bremse den.

Et uheldigt eksempel er allerede observeret i den israelske Negevørken, hvor der i 1960’erne blev plantet fire millioner nåletræer. Ifølge målinger foretaget af israelske forskere fra Weizmann Institute of Science overstiger skovens opvarmende effekt i dag dens nedkølende virkning.

Træernes oplagring af CO₂ kan ganske enkelt ikke opveje, at skoven absorberer mere indstråling fra Solen, end den golde ørken gjorde tidligere.

Heldigvis vurderer forskerne, at skoven med tiden vil oplagre mere kulstof, så den samlet set får en nedkølende effekt – men der kan gå op mod 20 år endnu, før skiftet sker.

Da de små træer blev sat ned i det israelske ørkensand, drømte ingen om, at skoven det næste halve århundrede ville bidrage til den globale opvarmning – hvis klimaeffekten da over­hovedet var med i overvejelserne tilbage i 1960’erne.

Lige så galt kan det gå i dag, hvis nye skovplantningsprojekter ikke tager højde for det uhyre komplekse samspil mellem skov og klima, forskerne møjsommeligt er ved at få overblik over.