Kinas præsident Xi Jinping overraskede hele verden, da han på et videomøde foran FNs generalforsamling i september annoncerede, at Kina skal være CO2-neutralt i 2060.
Se Xi Jinping afsløre Kinas ambitiøse klimamål her:
Det er en kæmpe sejr for klimaet, for Kina er verdens mest CO2-udledende land. Kina står for i alt 28 procent af klodens samlede udledning af den problematiske drivhusgas. Det er næsten dobbelt så meget som USA.
Analytikere mener, at et CO2-neutralt Kina bringer os meget tæt på Paris-aftalens målsætning om at holde den globale opvarmning under 2,0 grader i 2100. Lykkes det for Kina, kan det alene skære mellem 0,2 og 0,3 grader af den forventede temperaturstigning.
Men det er ingen lille opgave at gøre verdens mest forurenende nation grøn.
Kina har endnu ikke offentliggjort en plan for, hvordan landet skal nå i mål med omstillingen. Men ifølge forskere fra det kinesiske Tsinghua University, som arbejder tæt sammen med den kinesiske regering, kan planen realiseres, hvis landet er villigt til at investere 100 billioner yuan – 4400 storebæltsbroer eller den danske stats indtægter i 110 år – i en ambitiøs plan med 3 overordnede indsatser.
DE 3 INDSATSOMRÅDER
1. Kulkraft skal udfases

Kul er verdens absolut værste energikilde, når det kommer til CO2-udledning. Kul udleder cirka 820 gram CO2 per kilowattime. Det er 20 gange så meget som solenergi og næsten 70 gange så meget som vindenergi.
I 2019 stod kul for 48 procent af Kinas samlede energiforbrug, og antallet af kulkraftværker i landet vokser hurtigere end noget andet sted i verden.
Ifølge forskerne fra Tsinghua skal kulkraften skrues helt ned, så den ligger meget tæt på 0 i 2060. Det skal ske ved at erstattet den med kernekraft og vedvarende energi – et område, hvor Kina står ekstremt stærkt.
Det vækker imidlertid skepsis hos andre klimaforskere, at Kina først har planer om at begynde udfasningen af kul i 2050. Det betyder nemlig, at der på kun 10 år skal ske enorme og upopulære ændringer i de lokale økonomier, som er afhængige af kulindustrien.
Seniorforsker Dr. Varun Sivaram fra Columbia University i New York kalder fx den af (tids)planen for "frygteligt urealistisk".
2. Vind, sol og A-kraft accelereres

Hullet efter de udfasede fossile brændstoffer skal udfyldes af kernekraft og vedvarende energi.
I 2018 udgjorde vind- og solenergi blot henholdvis 5,2 og 2,5 procent af Kinas samlede energiforbrug.
For at nå i mål mener forskerne fra Tsinghua, at Kina i 2060 vil være nødt til at producere mere end 3 gange så meget vindenergi, knap 4 gange så meget kernekraft og næsten 6 gange så meget solenergi som i dag.
Omstillingen lyder voldsom, men tidens tendenser giver planen medvind. Prisen på solenergi er faldet med 82 procent siden 2010, og nye fremskrivninger viser, at det rent faktisk er muligt møde verdens energibehov udelukkende med vedvarende energikilder i 2050 – hvis vi vil.
Desuden er Kina allerede suverænt verdensleder, når det kommer til at producere, forbruge og investere i vedvarende energi.
En tredjedel af alle solceller og vindmøller i verden findes i Kina. Halvdelen af verdens elektriske biler og 98 procent af de elektriske busser kører på kinesiske veje. I 2025 vil Kinas kapacitet til at producere batterier være næsten dobbelt så stor som resten af verdens – tilsammen.
Så selvom vedvarende energi stadig udgør en mindre del af Kinas samlede energiforbrug, har landet om nogen det industrielle og teknologiske udgangspunkt for at trykke speederen i bund.
3. CO2 pumpes i skammekrogen

Selvom fossile brændstoffer i høj grad skal erstattes af vedvarende energi, har forskerne fra Tsinghua svært ved at forestille sig et fossilfrit Kina.
De forventer, at 13 procent af landets energi i 2060 stadig vil være fossil, hvilket vil udlede 200 millioner tons overskydende CO2 – som skal opfanges og bindes.
Forskere i hele verden arbejder i disse år på højtryk for at udvikle nye måder at opfange CO2 – direkte fra luften, via membraner i skorstene, i kunstige fotosynteseark og meget andet.
Ikke desto mindre findes endnu ingen klar løsning, som kan implementeres i den gigantiske skala, der bliver nødvendig i Kina fra 2060. Verdens største anlæg for CO2-fangst og lagring, The Century Plant i Texas, opsnapper fx under 10 mio. tons CO2 om året – langt fra det niveau, der bliver nødvendigt i Kina.
Desuden er det uklart, hvor stor effekt Kinas planer om at plante enorme mængder CO2-støvsugende træer, vil have, da forskerne er begyndt også at se problemer med tilplantning i form af fx lokal opvarmning og skovbrande.
SAMLET VURDERING
Den helt store udfordring for Kina bliver at balancere befolkningens voksende energiefterspørgsel med udfasningen af kulkraft, som i dag udgør en helt uundværlig motor i det kinesiske samfund. Det kan give politisk modvind.
En anden gråzone bliver, hvordan kineserne har tænkt sig at opfange og binde den CO2-udledning, som stadig vil være der. Flere skalerbare teknologier er undervejs, men faktum er, at de ikke findes endnu – derfor bygger planen stadig på et teknologisk fremtidshåb.
Kinas massive industrielle ressourcer og solide forspring som grøn teknologi-nation giver imidlertid håb om, at landet rent faktisk magter at løfte den gigantiske opgave, de har pålagt sig selv.