25 mio. kroner fra den amerikanske kongres hér og 18 mio. fra non-profit organisationer dér –der bliver postet penge i den kontroversielle forskningsområde solar geoengineering i øjeblikket.
Metoden går kort fortalt ud på at holde den globale temperaturstigning nede ved hjælp af kunstige støvskyer i stil med dem, der opstår, når vulkaner går i udbrud.
Men ikke alle forskere er sikre på, at klimafikset er en ubetinget god ide.
Svovl-paraply blokerer varmen
Det bedste eksempel på naturlig vulkansk påvirkning af atmosfæren er Mount Tamboras udbrud i 1815.
Den indonesiske vulkan spyede 100 kubikkilometer aske og svovlpartikler op i stratosfæren, hvorefter svovlpartiklerne blandede sig med vandmolekyler i 15-25 kilometers højde og dannede små dråber af svovlsyre, også kaldet aerosoler.
Aerosoler kan blive hængende i årevis, før de falder ned igen, og mens der svæver deroppe, fungerer de som en gigantisk parasol, der holder Solens lys ude. Da svovl-aerosolerne er lyse har de en høj albedo-effekt, ligesom fx sne. Det betyder, at de reflekterer en stor andel af Solens lys tilbage ud i rummet – og dermed varmeenergien.
Desuden kan aerosolerne være en slags gødning for skydække, fordi de tiltrækker vanddamp, som ellers ville være klumpet sammen og faldet som regn. Det modvirker også opvarmning.
Sådan påvirker svovl-partikler klimaet:
Svovl danner syre i luften
Svovlpartikler (SO₂) reagerer med vandmolekyler (H₂O) i stratosfæren i 15-25 kilometers højde. Reaktionen danner små dråber af svovlsyre (H₂SO4), kaldet aerosoler, som har en levetid på flere år, inden de falder til jorden.
Aerosoler blokerer Solens lys
Aerosolerne opsuger Solens energi og reflekterer lyset tilbage til verdensrummet. Den reducerede mængde sollys køler jordoverfladen.
Aerosolernes effekt var til at tage at føle på: Mount Tambora-udbruddet fik i 1815 klodens gennemsnitlige temperatur til at falde med op mod 3 grader.
Forskerne håber nu at kunne efterligne samme effekt ved at pumpe aerosoler op i atmosfærens øverste lag for på samme måde at bortreflektere Solens lys, inden den får lov at varme kloden op.
Ifølge FN’s Klimapanel kan teknologien være med til at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.
Det virker – men tør vi?
Ideen er langt fra ny, men den er endnu ikke blevet gjort til virkelighed – selvom forskerne er 100 procent sikre på, at metoden virker.
Problemet er, at videnskaben endnu ikke har noget klart billede af alle de følgevirkninger, der kan opstå, når vi pludselig begynder at pumpe massiver mængder af lysreflekterende partikler op i vores atmosfære.
Kritiske forskere peger på, at metoden kan ændre ved den atmosfæriske balance med store konsekvenser for planetens vejr.
En undersøgelse har fx peget på, at der kan opstå flere tropiske cykloner, hvis vi fylder atmosfæren over den sydlige halvkugle med aerosoler.
Forskere har også peget på, at mindre sollys kan få store negative konsekvenser for klodens fødevareproduktion af ris, majs, sojabønner og hvede – ligesom pludselige ændringer i klimaet som følge af manipulation med sollyset skønnes at øge truslen mod planetens i forvejen hårdt pressede biodiversitet.
Klodens dyr og planter trives kort fortalt ikke særligt godt med pludselige ændringer i deres livsbetingelser.