Klimaforandringer: Alt du skal vide om den globale opvarmning
Klimaforandringer er menneskehedens hidtil største udfordring. Men hvad er klimaforandringer? Hvilke konsekvenser har klimaforandringer for Jorden og dens beboere? Og hvad skal der til for at få klodens klima på rette kurs igen? Det kan du altsammen blive klogere på her.
Klimaforandringer har altid eksisteret
Klimaforandringer har fundet sted lige så længe, Jorden har eksisteret.
Da kloden blev dannet for 4,6 milliarder år siden, var her meget varmt. Senere blev planeten afkølet, og for omkring 700-600 millioner år siden var den ifølge flere forskere sandsynligvis fuldstændig dækket af is.
Klimaforandringer har gennem historien udryddet adskillige dyre- og plantearter og åbnet døren på vid gab for nye arter.
Det skete for eksempel, da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden.
Dengang slog en gigantisk asteroide ned i Mexico og sendte store mængder CO2 ud i atmosfæren (niveauet af CO2 i atmosfæren var fire gange højere, end det er i dag), hvilket medførte ekstreme klimaforandringer.
Klimaforandringerne gjorde dinosaurerne til fortid, men banede samtidig vej for en række nye dyre- og plantearter på Jorden.
Nutidens klimaforandringer er menneskeskabte
I dag kan vi dog ikke give udefrakommende asteroider skylden for klimaforandringerne. Pilen peger primært på os selv.
Det slog FN’s klimapanel IPCC endegyldigt fast i deres første store delrapport fra 2021.
Rapporten er skrevet på baggrund af mere end 14.000 videnskabelige artikler, og konklusionen er klar:
Mennesket har “utvivlsomt” påvirket opvarmningen af klimasystemet med udledningen af drivhusgasser.
Siden år 1850 og frem til i dag er den globale middeltemperatur steget cirka 1,1 grader celsius.
Sidst kloden gennemgik så hastige temperaturstigning var efter sidste istid for cirka 9600 år siden, den såkaldte Yngre Dryas-periode.
Dengang steg de globale temperaturer også med ca. 1,1 grad. Dengang skete det dog over en periode på 1100 år, ikke sølle 140 år, som tilfældet altså er i dag.
Den svenske fysiker Svante Arrhenius slog allerede i 1886 fast, at menneskelig aktivitet påvirker atmosfæren og Jordens temperatur. Arrhenius opstillede en række modeller, som påviste, at afbrænding af kul ville øge mængden af CO2 i atmosfæren og dermed opvarme Jorden.
Vor tids klimaforandringer startede tog alvor fart med industrialiseringen for cirka 250 år siden.
Industrialiseringen medførte et stigende forbrug af fossile brændstoffer som olie, kul og gas til eksempelvis transport og industrimaskiner.
Ifølge IPCC-rapporten skal 1,07 grader af den globale opvarmning tilskrives menneskeskabte kilder – primært de enorme mængder drivhusgasser, vi har udledt de seneste 250 år.
Den globale udledning af kuldioxid (CO2) steg med 6 procent i 2021 til 36,3 milliarder ton, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Kina og USA er de største syndere, når det kommer til CO2- udledning.
Hvilke klimaforandringer har størst betydning for mennesker og dyr?
Hedebølger, oversvømmelser, storme og jordskred. Det er blot nogle af de katastrofer, som de globale klimaforandringer fører med sig.
Og de ekstreme vejrfænomener koster samfundet dyrt, både hvad angår økonomiske tab og menneskeliv.
En rapport fra World Meteorological Organization (WMO) fra 2021 viser, at katastrofer relateret til vejret har kostet i alt to millioner menneskeliv og givet skader for knap 25 billiarder kroner (altså 25.000 mia. kr.) på verdensplan siden 1970.
Det svarer til 115 dødsfald om dagen samt daglige skader for ca. 1,4 milliarder kroner.
Naturkatastroferne er femdoblet på verdensplan siden 1970 sammenlignet med de 50 foregående år, konkluderer rapporten.
Og det ekstreme vejr har særligt store konsekvenser for verdens fattige.
91 % af alle dødsfald relateret til naturkatastrofer har nemlig fundet sted i udviklingslande i perioden fra 1970 og frem til i dag.
Særligt fattige nationer lider under klimaforandringer - bl.a. fordi de ikke har den fornødne infrastruktur til at modstå de ekstreme vejrfænomener. Det konkluderer OECD i denne rapport. Billedet her viser en oversvømmet hovedvej i den indiske by Gurugram efter massivt nedbør i 2020.
De naturfænomener, som har kostet flest menneskeliv det seneste halve århundrede er ifølge WMO:
- tørke - 650.000 dødsfald
- storme - 577.232 dødsfald
- oversvømmelser - 58700 dødsfald
- ekstreme temperaturer - 55.736 dødsfald
Alene i 2022 raserede ekstremt vejr flere egne af kloden – og med katastrofale følger.
Pakistan blev ramt af voldsomme oversvømmelser i regntiden fra juni til oktober, hvor landet fik fire gange så meget nedbør som normalt. Mere end 1700 mennesker omkom, og millioner blev hjemløse.
I Europa blev sommeren 2022 den varmeste nogensinde. Samtidig faldt der meget lidt nedbør, hvilket resulterede i den værste tørke i Europa i 500 år. Hundredvis af mennesker døde af hedeslag, og landbruget led økonomisk på grund af ødelagt høst og tabte fødevarer.
Isbjørnen kan være uddød om hundrede år, konkluderer forskere i en rapport fra 2020. Den globale opvarmning har fået isen til at smelte på Arktis i et uhørt tempo, hvilket blandt andet betyder, at isbjørnens levesteder svinder ind, og at den dermed vil få endnu sværere ved at finde føde.
Mennesker er dog ikke de eneste, der lider under klimaforandringerne.
Ifølge en stor FN rapport om tilstanden for Jordens biodiversitet er op mod én million af klodens arter nemlig truet af udryddelse. Mange af dem risikerer at være forsvundet inden for få årtier.
En af årsagerne til tabet af biodiversitet er klimaforandringerne. Arter og økosystemer har svært ved at tilpasse sig de store ændringer af klimaet.
En videnskabelig rapport fra 2016 konkluderer, at lokal udryddelse forårsaget af klimaforandringer har været så udbredt, at det er påvist i 47 procent af 976 undersøgte arter.
Et af de steder, hvor det står rigtig slemt til for dyre- og plantelivet, er i Arktis.
Ifølge rapporten The State of the Arctic Terrestrial Biodiversity Report er flere af de arktiske arter under stort pres og vil blive presset længere mod nord i takt med klimaforandringerne i Arktis.
Hvad gør vi for at bekæmpe klimaforandringerne?
I 1992 førte verdenskonferencen om miljø og udvikling i Rio de Janeiro til enighed om at skabe en rammekonvention om klimaændringer.
Konventionens formål var at begrænse den globale udledning af drivhusgasser.
Siden fulgte Kyotoaftalen, der resulterede i en vedtagelse af Kyotoprotokollen.
Målsætningen var, at verdens industrialiserede lande skulle have stabiliseret udslippet af CO2 og andre drivhusgasser på 1990-niveauet inden år 2000. Næsten ingen nåede i mål.
På klimatopmødet i Paris i december 2015 blev verdens lande enige om en historisk klimaaftale.
Landene blev enige om at gøre deres bedste for, at opvarmningen ikke skal stige med mere end to grader, og helst ikke mere end 1,5 grad, frem mod 2030.
Delegationslederne ved klimatopmødet COP21 i Paris i 2015.
Det bliver dog meget svært, for ikke at sige umuligt, at nå over den målstreg.
I oktober 2022 landede FN-rapporten Emission Gap. Den konkluderede, at det er “meget usandsynligt”, at vi når målet om at holde os under de 1,5 grader.
I alt 77 forskere står bag rapporten, der slår fast, at verden har kurs mod en temperaturstigning på 2,8 grader i år 2100, hvis vi fortsætter som hidtil.
Gør vi slet ingenting for at begrænse CO2-udledningen, vil fremtiden dog se endnu mere dyster ud.
*Billedtekst
Ifølge beregninger fra OurWorldInData vil den globale temperaturstigning i så fald ligge mellem 4,1 grader og 4,8 grader ved indgangen til næste århundrede.
Udfasning af fossile brændstoffer til fordel for grøn energi samt implementeringen af nye teknologier, som blandt andet kan indfange og lagre CO2, er nogle af de værktøjer, der skal tages i brug, hvis klimaforandringerne skal bremses.
Det koster mange penge at bremse drivhusgasserne, men det er endnu dyrere at lade være.
Ifølge verdens største konsulentfirma Deloitte vil klimaforandringer koste verdenssamfundet omkring 1.214 billiarder kroner frem mod 2072, hvis udviklingen fortsætter som nu.