Ved at kombinere de to datasæt kunne forskerne få en detaljeret forståelse af, hvordan forskellige menneskearter har navigeret i deres såkaldte klimatiske nicher.
Den klimatiske niche er et vindue af klimaforhold, som en given art kan klare sig inden for. I menneskedyrets tilfælde er det fx afgørende, om det er varmt eller koldt, og om klimaet sikrer fødevaregrundlaget.
Og Homo-slægten har længe været glimrende til at sikre sin klimatiske niche. De arkæologiske fund viser, at tidligere arter har haft beklædning, stenværktøjer og ild til rådighed for at modstå klimaforhold, som kroppen ellers ikke kan tolerere.
Ikke gode nok til at tilpasse sig
Men ikke alle arter har ikke været gode nok. Forskernes undersøgelse viser, at de tre menneskearter Homo erectus, Homo heidelbergensis og Homo neanderthalensis pludseligt mistede store dele af deres klimatiske nicher umiddelbart inden, arterne blev endeligt udryddet.
Tabene kan direkte forklares ved skarpe klimatiske udsving. På trods af menneskearternes tilpasningsdygtighed har klimaforandringerne med andre ord været for drastiske.
I neandertalernes tilfælde gik det for alvor galt, fordi arten samtidig lå i konkurrence med os, Homo sapiens, i takt med at vi begyndte at indvandre fra Afrika mod nord.
Faktisk er Homo sapiens den eneste menneskeart, for hvem den klimatiske niche voksede i de perioder, som forskerne har undersøgt.
Tidligere forskning har foreslået, at vores evne til at tilpasse os klimatiske nicher er grunden til, at vi som den eneste menneskeart har overlevet. Vi er nemlig såkaldte generalistiske specialister, der er i stand til at blive overlevelseseksperter i uhørt mange forskellige klimatiske nicher.
Men forskerne advarer: Om noget viser deres nye resultater, at ingen mennesker er hævet over klimaet for evigt – uanset hvor gode værktøjer vi udvikler.