Det har længe stået klart, at insektbårne sygdomme som malaria kommer til at sprede sig til et større geografisk område på grund af den globale opvarmning. Temperaturstigninger betyder nemlig, at smittebærende dyr – som myg – kan tilpasse sig områder tættere og tættere på polerne.
Men problemerne stopper ikke der.
Forskerne er også ved at få øjnene op for, at klimaforandringer kan påvirke luftbårne sygdomme som influenza og COVID-19, fordi temperaturstigninger kan forværre smittespredningen.
Varme svækker kroppens forsvar
Menneskekroppen har to primære forsvarsmekanismer mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer, kendt som patogener: et avanceret immunforsvar og en høj kropstemperatur.
Mange organismer kan ikke overleve menneskekroppens 37 grader. Når et patogen trænger ind i kroppen, får vi desuden ofte feber, som skruer endnu højere op for den indre termostat. Varmen stimulerer immunforsvaret og skaber et miljø, hvor patogenerne ikke kan overleve.
Den ansete ekspert i infektionssygdomme, professor Arturo Casadevall fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, mener, at klimaforandringerne kan svække vores evne til at modstå patogener, fordi den relative forskel mellem kroppens og omgivelsernes temperaturer udlignes.
I en forskningsartikel undersøgte Casadevall og hans kollegaer, hvordan svampe-patogenet Candida auris på mystisk vis dukkede op og smittede patienter på tre forskellige kontinenter samtidig. Forskerne mener, at patogenet havde tilpasset sig højere temperaturer på de forskellige kontinenter samtidig, og at det derfor kunne overleve i menneskekroppen.
Eksperterne frygter nu, at højere temperaturer i omgivelserne kan føre til bedre tilpasning og overlevelse blandt de særligt varmeresistente patogener, som er bedre til at overleve i pattedyr og menneskers varme kroppe.
Flagermus er tikkende virusbomber
En anden fare ved temperaturstigninger er, at smittebærende dyr breder sig til koldere klimaer.
I en undersøgelse fra 2017 estimerede forskere, at landdyr flytter sig 17 km tættere på polerne for hvert årti, mens havdyr bevæger sig med 72 km hvert årti.
Det betyder, at dyr, som bærer på unikke sygdomsfremkaldende mikroorganismer kommer til at leve side om side med andre dyrearter, som ikke normalt bærer smitten. Det kan skabe nye smitteveje.
Et skrækeksempel er flagermusen, som også mistænkes for at have båret den oprindelige COVID-19-smitte. Flagermus har en kropstemperatur på op mod 40 grader og kan derfor bære på en række patogener, som ikke er farlige for dem selv – men som kan være livstruende, når de rammer et menneskes koldere krop.
Når klodens temperatur stiger, udvikles der farligere patogener, der kan klare sig ved de højere temperaturer. Men flagermusen klarer stadig frisag, fordi dens kropstemperatur er så relativt høj.
Det betyder med andre ord, at flagermusen kan bære på flere og flere farlige bakterier og viruspartikler i takt med, at omgivelsernes temperatur stiger.