Det har længe stået klart, at insektbårne sygdomme som malaria kommer til at sprede sig til et større geografisk område på grund af den globale opvarmning. Temperaturstigninger betyder nemlig, at smittebærende dyr – som myg – kan tilpasse sig områder tættere og tættere på polerne.
Men problemerne stopper ikke der.
Forskerne er også ved at få øjnene op for, at klimaforandringer kan påvirke luftbårne sygdomme som influenza og COVID-19, fordi temperaturstigninger kan forværre smittespredningen.
Varme svækker kroppens forsvar
Menneskekroppen har to primære forsvarsmekanismer mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer, kendt som patogener: et avanceret immunforsvar og en høj kropstemperatur.
Mange organismer kan ikke overleve menneskekroppens 37 grader. Når et patogen trænger ind i kroppen, får vi desuden ofte feber, som skruer endnu højere op for den indre termostat. Varmen stimulerer immunforsvaret og skaber et miljø, hvor patogenerne ikke kan overleve.
Den ansete ekspert i infektionssygdomme, professor Arturo Casadevall fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, mener, at klimaforandringerne kan svække vores evne til at modstå patogener, fordi den relative forskel mellem kroppens og omgivelsernes temperaturer udlignes.