Klimakaos truer det rene vand

Vand er en forudsætning for liv

Når vi søger efter liv andre steder i universet, regner vi vand som en ufravigelig forudsætning. Uden vand, intet liv. Din krop består af 60 pct. vand, og 90 pct. af blodet i dine årer er vand.

På vores blå planet findes der ca. 1,4 mia. km³ vand. Hvis vi fordeler det ligeligt, er der 180 mia. liter til alle verdensborgere. Men kun de 4,5 mia. liter af din portion er ferskvand, og godt to tredjedele af ferskvandet er indefrosset i polaris, gletsjere og permanent sne. Tilbage er alligevel millioner af liter vand til os hver, men vandforsyningen er under pres, og klimaforandringer gør problemet værre.

I fremtiden vil vi opleve længere tørkeperioder, og stigende havvand kan forurene kystnære ferskvandskilder med salt. FN anslår, at én ud af fire verdensborgere i 2040 vil have problemer med at skaffe rent vand.

Allerede i dag oplever selv storbyer problemer med at få vand nok. Verdens metropoler er som regel grundlagt nær ferskvandskilder som floder og søer, men siden er de vokset til en størrelse, som gør vandforsyning praktisk talt umulig.

Mexico City med 20 mio. indbyggere ligger fx i et gammelt sumpområde, hvor der engang var rigelig adgang til vand. Efterhånden som byen er vokset, er sumper drænet og søer fyldt op, og i dag får byen tilført halvdelen af sit ferskvand langvejs fra. Global opvarmning med tørkeperioder og hyppige skybrud er gift for vandforsyningen i byer som Mexico City.

Tørstende by drukner i regn

Når det regner, er der ikke længere sump, søer eller floder til at optage vandet, så kloaksystemet svømmer over, og beskidt vand skyller gennem byens gader, før det ledes væk.

I nogle storbyer er vandforsyningen så udfordret, at myndighederne regner sig frem til en “dag 0”, hvor der simpelthen ikke er mere vand. Det skete fx i Cape Town i Sydafrika i 2018, hvor byens 6 mio. indbyggere var tæt på at blive afskåret fra vandforsyning. Katastrofen blev kun afværget, fordi borgerne sparede ekstraordinært på vandet og mere end halverede forbruget.

Chennai i Indien oplever lignende situationer. Her er de fleste af byens 8 mio. indbyggere afhængige af vand fra tankbiler. Endeløse rækker ruller hver dag ind i byen – selv i perioder med nedbør. Det er selvsagt en både dyr, besværlig og sårbar forsyning, så i lejlighedskomplekset Akshaya Adora tester man nu et nyt system, som er simpelt, og som kan bringe frisk vand til områdets beboere.

Når det regner, ledes vandet fra tage, pladser og gangstier ned i regnvandskanaler og herfra frem til et filtreringsanlæg. Her renses vandet og ledes videre til tanke, hvorfra det kan tappes i tørre perioder.

Regnvandsopsamling er en gennemprøvet og effektiv løsning, som findes i mange størrelser – fra en enkelt hytte i Afrika til den internationale lufthavn i Frankfurt, hvor regnen, som falder på en 28.000 m² stor terminalbygning, opsamles og genbruges til bl.a. toiletskyl. På den måde sparer lufthavnen omkring 1 mio. m³ vand hvert år.

Regnvand kan ikke drikkes

Genanvendt regnvand kan desværre ikke umiddelbart drikkes. Skidt fra opsamlingsstedet er svært at filtrere fra, så regnvandet er som regel klassificeret som “gråt vand”, der kan bruges til fx rengøring, tøjvask eller vanding. Før vandet kan drikkes, kræver det yderligere rensning. Det er store, centrale rensningsanlæg eksperter i, men i udviklingslande er sådanne anlæg sjældne, så i en by på landet kan rent vand være en mangelvare, selvom byen har en brønd.

I sådan en situation kan lokal rensning være nødvendig, og det er netop, hvad Water Box er skabt til. Den køleskabsstore, mobile rensningsenhed er udviklet til at hjælpe borgerne i byen Flint i Michigan i USA.

Flint mangler egentlig ikke vand, men som så mange andre steder er byens vandledninger dårligt vedligeholdt, og i 2014 opdagede man meget høje forekomster af bly og den giftige bakterie legionella i drikkevandet. Det fik en gruppe iværksættere til at udvikle Water Box. Her ledes det forurenede vand gennem seks meget fine mekaniske filtre, et aktivt kulfilter og et uv-filter, som dræber bakterier.

Boksen kan levere ca. 40 liter rent vand i minuttet, og iværksætterne bag vil rulle den mobile Water Box langt ud over bygrænsen. Flint-versionen er optimeret til at rense for bly og legionella, men filtermodulet kan også målrettes forureningskilder som virus eller parasitter, og Water Box er tilstrækkelig simpel og robust til at kunne bruges i udviklingslande. Her kan den sammen med regnvandsopsamling og et solcelleanlæg forsyne en landsby med rent drikkevand.

Men Water Box kræver en vandforsyning, og i en afrikansk landsby kan vandet være flere timers vandring væk eller kilden helt tørret ud. I den situation kan et andet apparat være løsningen: Majik Water, som kan producere vand ud af den blå luft.

Jordens atmosfære indeholder 13.000 km³ ferskvand. Det er seks gange så meget som i alle verdens floder, åer og vandløb tilsammen. Majik Water høster fugt fra atmosfæren og omdanner den til drikkevand. Maskinen kan levere ca. 120 liter vand pr. døgn, og det er nok til en familie, en skole eller til en lille mark.

Varm luft bliver til rent vand

Majik Water suger varm luft ind, og via en kompressor køles luften ned, så vandet fortætter og kan opsamles. Herefter renses det og tilsættes kalcium og magnesium, som også findes i almindeligt drikkevand. Maskinen kan få strøm fra et par solcellepaneler og kræver så blot en luftfugtighed på ca. 35 pct. Det betyder, at den kan bruges over stort set hele kloden.

Men i de allertørreste ørkenområder er der simpelthen ikke fugt nok i luften. Her kan afsaltning af havvand være den eneste mulighed. I arabiske stater har afsaltning været anvendt i mere end 50 år. Men teknikken kræver meget energi, og hvis den kommer fra afbrænding af olie, vil ferskvandsproduktionen medføre en stor CO₂-udledning, forværre den globale opvarmning og dermed kun gøre manglen på rent vand større.

For 30 år siden kunne 1000 liter havvand omdannes til ferskvand med et energiforbrug på 40 kWh. Med de nyeste teknikker er forbruget nede på ca. 4 kWh pr. 1000 liter, og selvom det er en markant forbedring, er forbruget stadig 10-20 gange større, end hvis vandet pumpes op fra undergrunden eller kan hentes i søer.

Tekniske løsninger kan afhjælpe vandmangel for de hårdest ramte, men en mere bæredygtig løsning er at reducere kunstvanding, begrænse vandspild og undlade at forurene de drikkevandskilder, vi har til rådighed.

På den måde kan vi muligvis undgå, at ikke bare storbyer – men hele kloden – nærmer sig den frygtede “dag 0”, hvor vandhanen løber tør.