Kloden smelter i dræbende hedebølge

Afbrænding af kul, olie og gas udleder CO₂, som forårsager drivhuseffekt og gør kloden varmere. Siden udledningen tog fart med industrialiseringen i midten af 1800-tallet, er den globale gennemsnitstemperatur steget med én grad.

Det lyder måske ikke af meget, men lige nu udleder vi mere CO₂ end nogensinde før, så forandringerne vil blot blive større i de kommende år.

Hvis vi ikke reducerer udledningen, forventes det, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med yderligere mindst to grader inden år 2100. I bedste fald kan vi måske nøjes med en stigning på en halv grad, men i begge tilfælde vil den højere temperatur kunne aflæses direkte i dødstallene.

I en ny rapport anslår EU’s klimaeksperter, at når kalenderen viser år 2100, så vil 30.000 mennesker på et gennemsnitsår dø af varme i Europa.

Det sker, hvis temperaturen stiger blot 0,5 grader yderligere. Med en stigning på to grader, ender det årlige dødstal på 90.000.

En halv grad kan slå titusinder ihjel, fordi temperaturstigningen er et gennemsnit, der dækker både perioder med lavere temperatur og flere perioder med ekstreme hedebølger.

Varme er i dag det vejrfænomen, som slår flest ihjel, og hvis tabstallet skal reduceres, og det skal være tåleligt at bo i de tættest befolkede områder, så kræver det, at vi tilpasser vores byer. Og det er netop, hvad ingeniører er i fuld gang med.

Kroppen bliver overophedet

Kroppen ønsker at opretholde en kernetemperatur på 37,5 °C for at fungere optimalt. Omgivelsestemperaturer over 30 grader kan være ubehagelige, men kroppen kan stadig komme af med varme ved at svede.

Sved hjælper med at holde temperaturen nede ved at fordampe fra overfladen, men hvis omgivelsestemperaturen når op omkring 37 °C, reduceres effekten af at svede, og kroppen får svært ved at holde sig nedkølet.

Når kernetemperaturen stiger, begynder kroppen at lukke ned. En kropstemperatur på mellem 37,5 °C og 40 °C kaldes overophedning og medfører ubehag. Hvis kropstemperaturen når op over 40 grader, er der tale om hedeslag, som kan være livstruende.

Du får hovedpine, bliver konfus og kan ikke tale klart. I værste tilfælde er næste trin muskelkramper, fald i blodtrykket, koma og til sidst hjertestop.

Derfor er det vigtigt at skåne kroppen fra ekstreme temperaturer, og det kan gøres ved at drikke rigeligt med vand, holde sig i skyggen og undlade fysisk arbejde i varmen. Men aktiv køling – aircondition – kan også hjælpe.

Kold luft giver varmere klima

Et airconditionsystem har en indedel og en udedel: Indendørs ledes et kølemiddel ind i en fordamper med lavt tryk, så væsken omdannes til gasform og bliver kold.

I udedelen sættter en kompressor gassen under tryk igen, så den kondenserer til væske og bliver varm. På den måde flyttes varmen indefra og ud ligesom i et køleskab. Men processen koster energi.

Strømforbruget afhænger af temperaturforskellen mellem inde og ude, men hvis temperaturen i en bolig skal holdes 10 grader under udetemperaturen, kan forbruget let være 10-20 kWh i døgnet – 3500-7000 kWh pr. år.

Det er omtrent lige så meget strøm, som en gennemsnitsfamilie bruger på alt andet i husholdningen.

Produktionen af den mængde strøm udleder 1-2 tons CO₂ pr. år, og når det ganges op med antallet af husstande i storbyer eller lande, giver det en uhyre stor udledning.

I USA anslår myndighederne, at der årligt bruges ca. 235 milliarder kWh på nedkøling af private hjem.

For at producere den mængde strøm udledes der omkring 160 millioner tons CO₂ – fire gange så meget som Danmarks samlede udledning.

Energiforbruget gør den aktive nedkøling af luft til en dødsspiral. Brug af aircondition udleder CO₂, som får temperaturen til at stige, så behovet for aircondition vokser yderligere.

Kulden kommer nedefra

En mere bæredygtig form for nedkøling ligger lige under vores fødder. Nogle meter nede i Jorden er temperaturen nogenlunde konstant hen over året: Om vinteren er jorden varmere end luften og om sommeren omvendt.

Jordvarmeanlæg udnytter temperaturforskellen til via en varmepumpe at varme huse op om vinteren, men jorden kan også bruges til at køle bygninger ned om sommeren via et passivt kølesystem, som ikke bruger strøm.

Den varme udeluft trækkes ned i underjordiske kanaler, hvor jorden køler den ned. Kanalerne munder ud inde i bygningen, hvor den kølige luft holder temperaturen nede.

Efterhånden som luften opvarmes, stiger den opad og lukkes ud gennem ventiler eller et soltårn – en sortmalet “skorsten” på siden af bygningen, som varmer luften yderligere op og dermed skaber et sug opad.

Den udstrømmende, varme luft skaber et undertryk inde i huset, som suger ny, afkølet luft ind via de underjordiske kanaler.

På halvøen Coney Island i New York i USA er man netop nu ved at opføre et lejlighedskompleks med 463 boliger, som skal køles efter denne opskrift.

Under bygningen ledes luften gennem 153 skakter, der ikke ligger vandret, men er boret op til 150 meter ned i undergrunden. Hernede er lufttemperaturen konstant – og meget lavere end de op til 40 °C, som storbyen kan opleve om sommeren.

I Harare i Zimbabwe har indkøbscenteret Eastgate udnyttet passiv køling, siden det åbnede i 1996. Arkitekten, Mick Pearce, fik inspiration til bygningen fra termitters bo.

De små insekter bor i et tårn, hvor underjordiske passager giver en kontinuerlig indstrømning af kølig luft, som stiger op gennem tårnet og køler det ned.

Efter samme princip skabte Pearce et moderne indkøbscenter, som bruger 90 pct. mindre energi på køling end et tilsvarende konventionelt kølet byggeri.

Både det afrikanske indkøbscenter og lejlighedskomplekset i New York er bygget til at holde i mange år. Over årene bliver energibesparelsen enorm, men bygningers lange levetid er også et problem, fordi effektive passive kølesystemer skal tænkes ind, allerede når huset tegnes.

Det er vanskeligt at få indbygget kold luft fra undergrunden i de eksisterende huse, som skal stå i mange år.

Hvid maling køler ørkenby ned

Heldigvis er der andre genveje til at gøre det lidt mindre ulideligt at være i en storby, når hedebølgen rammer. En af dem er noget så simpelt som hvid maling.

I den amerikanske millionby Phoenix kan temperaturen om sommeren nå op på 50 °C, og hvert år bliver ca. 300 af byens borgere ofre for varmen.

Den ekstreme hede i byen får et ekstra boost af den sorte asfalt, som dækker op imod 25 pct. af byens areal. Sort asfalt optager meget af den indstrålende varme og sender temperaturen i vejret.

Det har fået myndighederne til at forsøge sig med at male vejene i en lys farve. Indtil videre er 100 km sort asfalt malet lyse, og effekten er stor.

Temperaturen langs de lyse gader er 10-12 grader lavere end på sammenlignelige, sorte strækninger. Desuden reduceres risikoen for, at asfalten bliver blød i varmen og beskadiges af tung trafik.

Bystyret vil nu udbrede projektet, men andre simple løsninger kan også beskytte mod den værste hede.

I skyggen fra træer er temperaturen 20 grader lavere end i direkte sol, og hvis træerne er store nok, kan de kaste skygge på glohede bygninger.

Træer har også en effekt på lang sigt. Et 20-årigt træ har optaget ca. fem tons CO₂, som dermed ikke bidrager til drivhuseffekten i atmosfæren.