Hvis vi betragter Jorden som helhed, så er der rent mængdemæssigt drikkevand nok til al fremtid. Det vand, vi drikker, om det nu kommer fra vandhanen, fra en flaske eller måske direkte fra en kilde, stammer nemlig i sidste ende fra nedbøren, og der falder langt, langt mere nedbør, end den samlede menneskehed nogen sinde vil kunne drikke.
Drikkevand er altså en fornybar ressource modsat fx olie og gas, der dannes meget langsommere, end vi forbruger det. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke lokalt kan mangle drikkevand. I visse områder af verden kan drikkevandet forsvinde på grund af tørke. Mange andre steder, især i de fattige lande, er det tilgængelige vand desuden så forurenet, at det er uegnet som drikkevand. At det alligevel bliver drukket, er en af de største kilder til sygdomsspredning.
Andre steder har man et så stort forbrug til kunstvanding, industri og husholdning, at man mangler vand til disse formål. Det er bl.a. et problem omkring Aralsøen i Centralasien.