Metangas står for femogtyve procent af den globale opvarmning. Derfor er den sammen med CO2 en af de mest ødelæggende drivhusgasser.
Forskere har længe spekuleret på, hvordan de kan fjerne metanen fra luften - og selv hvis de kan fjerne metanen fra vores atmosfære, så ved de ikke, hvad de skal gøre ved den.
Løsningen findes måske allerede i vores nærmeste natur, viser forskningsresultater fra amerikanske Northwestern University, hvor det er lykkes forskere at isolere og studere et enzym, som kan lave metan om til brændstoffet metanol.
Fedtmolekyler viste sig at være nøglen
Det har længe været kendt, at der findes bakterier, som lever af metan for derefter at omdanne den til metanol (træsprit), og hvert år indfanger disse metanotrofe bakterier godt tredive millioner tons metangas.
Forskningsverdenen har forgæves forsøgt at gennemskue, hvordan et enzym i disse bakterier kan skabe den kemiske proces, som forvandler metanen til flydende brændstof, for enzymet har vist sig ekstremt vanskeligt at undersøge, da det sidder fast i bakteriens cellemembran.
Og det er her, forskerholdet fra Northwestern University har opnået det store gennembrud. De har som de første fundet ud af, hvordan man kan studere det særlige enzym i bakterierne og bruge det i kampen mod global opvarmning.
Forskerne benyttede sig af en teknik, hvor de opløste nogle fedtmolekyler i membranen for derefter at ”hive” enzymet ud.
For ikke at ødelægge enzymet blev det straks sat ind i en kunstig cellemembran, som efterligner den originale membran, og det har nu gjort det muligt for forskerne fra Northwestern University at studere den kemiske reaktion, der sker, når bakterien omdanner metan til metanol.
Enormt potentiale for klimaet
Ved yderligere at fryse enzymet med et såkaldt kryo-elektronmikroskop, kan forskerne kontrollere enzymet, mens det undersøges - og når først enzymet kan kontrolleres, kan ingeniører begynde at bruge bakterierne i moderne biokemisk teknologi, konkluderer forskergruppen.
Industrivirksomheder kan i dag fremprovokere en kemisk reaktion, der omdanner metan til brændstof, men det kræver et enormt tryk og en temperatur på over 1.300 grader celsius, hvilket er en dyr og ressourcekrævende proces.
De metanotrofe bakterier omdanner derimod metan til brændstof ved stuetemperatur, og det vil være billigt at producere.
Mere konkret kan bakterierne bruges til at høste metan fra for eksempel fracking-boringer og andre metan-udledende forureningskilder eller bruges til at rense oliespild.
Den metanol som dannes fra metanen, kan eksempelvis bruges til at lave elektricitet eller benyttes som brændstof til brændselsceller i CO2-neutrale biler.