Hvad er metan?

I efteråret 2020 observerede et internationalt forskerhold udsivning af metan i 350 meters dybde ved Laptevhavet, der ligger ud til Sibirien og er en del af Det Arktiske Hav.

I 300 meters dybde var koncentrationen af drivhusgassen 400 gange højere end normalen.

Forskerne mener, at udsivningen af metangasser i Det Arktiske Hav er blevet udløst af stigende temperaturer i havstrømmene i Atlanterhavet, der løber ud i Det Arktiske Hav.

Til den britiske avis The Guardian udtaler Igor Semiletov, chefforsker for teamet bag fundet, at udslippet i Det Arktiske Hav er langt større end tidligere fund.

“Det her er et nyt kapitel (i historien om den globale opvarmning, red.). Potentielt set kan det få seriøse konsekvenser for klimaet, men det kræver mere forskning, før vi ved det med sikkerhed,” siger Igor Semiletov.

Hvordan påvirker metan klimaet?

Det er dog ikke kun på havbunden i Det Arktiske Hav, at katastrofen ulmer. Under permafrosten i Canada og Sibirien ligger store depoter af metan, som frigives, i takt med at de globale temperaturer stiger.

Desuden viser dansk forskning fra 2018, at grønlandske gletsjere også frigiver store mængder til atmosfæren.

Ifølge USA’s geologiske institut udgør en destabilisering af metan i de arktiske områder et af de fire alvorligste scenarier, der kan udløse pludselige klimaforandringer.

Og udledningen er allerede et problem.

Ifølge en rapport udgivet i tidsskriftet Nature i 2020 er andelen af metan i atmosfæren steget med 150 procent de seneste 30 år.

FN’s klimapanel vurderer, at metan i dag er skyld i knap 20 procent af den menneskeskabte globale opvarmning, mens CO2 står for cirka 75 procent.

Hvor kommer metan fra?

Metan er en drivhusgas, der hovedsageligt er menneskeskabt.

60 procent af metanen i atmosfæren stammer fra menneskelig aktivitet i særligt landbruget, mens de resterende 40 procent primært bliver udløst af vådområder i naturen som fx sumpe.

I alt udledes der omkring 570 millioner tons metan i atmosfæren hvert år.

Den største udledning stammer fra køer og andre drøvtyggende dyr.

Dyrenes avancerede fordøjelsessystem nedbryder mikrober i de plantefibre, de spiser, og nedbrydningen sætter gang i en gæringsproces, hvor der bl.a. dannes metan.

Når koen bøvser eller prutter, udskiller den metan til atmosfæren. En malkeko udleder i gennemsnit 500 liter metangas om dagen.

Udvinding af olie og gas bidrager også til forøgelsen af metan i atmosfæren.

I en undersøgelse fra 2020 afslører forskere fra det amerikanske Rochester University, at olie- og gasindustrien siden 1870’erne har udledt mellem 25 og 40 procent mere metan, end man tidligere har troet.

Resultatet bygger på analyser af iskerner udboret i Grønland, som indeholder informationer om fortidens klima – herunder mængden af metangas i atmosfæren, som er fanget i små luftbobler i isen.

Hvordan kan vi fjerne metan fra atmosfæren?

Kampen for at bremse udslippet af metan og afmontere den tikkende bombe under vores klima er heldigvis allerede i fuld gang.

Forskere fra hele verden arbejder fx på at udvikle nyt foder til køerne, som vil rense prutterne for drivhusgassen.

Produktionen af metan i vommen på køerne kan fx reduceres med op til ti procent ved tilsætning af fedt i foderet, viser forskning.

Andre undersøger, hvorvidt det er muligt at indfange metan i luften og omdanne den til den mindre potente CO2.

I en undersøgelse fra 2019 argumenterer forskere for at sætte en række ventilatorer op, som suger luft til sig og konverterer metan til CO2 gennem en katalysator lavet af metal, fx zeolit.

Ved at forvandle metan til CO2 vil løsningen potentielt set kunne reducere den globale opvarmning med en sjettedel, lyder påstanden.

Satellitter skal mindske metanudslip

I februar 2018 forulykkede en lille boreplatform i Ohio, USA. Ulykken fik ikke meget opmærksomhed i medierne, måske særligt fordi olieselskabet bag, ExxonMobil, var hurtigt til at dysse hele sagen ned.

Det ændrede sig, da en række hollandske forskere året efter granskede overvågning af metangasser fra en satellit.

I en undersøgelse fra 2019 fortæller forskerne, at lækket fra gasboringen i Ohio lukkede 120 tons metan ud i timen, 20 dage i træk.

Det vil sige, at der på få timer blev lukket mere metan ud, end flere nationer gør på et år. Udslippet var det største i USA’s historie.

Ingen aner med sikkerhed, hvor mange “skjulte” lækager af metan der rent faktisk finder sted fra industri og produktion af fossile brændsler, eller hvor stort bidraget er i forhold til den samlede andel, som pumpes ud i atmosfæren hvert år.

Men det kan satellitter altså være med til at tegne et langt klarere billede af. Og det behøver ikke kun at dreje sig om store lækager som den i Ohio.

I starten af 2020 brugte den canadiske virksomhed GHGSat en satellit til at dokumentere det mindste læk af metan, der nogensinde er målt fra rummet. Lækket fandt sted i den canadiske provins Alberta.

Video: Se GHGSats satellit blive sendt afsted med ESA-raket

Firmaet har siden sendt endnu en satellit afsted og forventer at have yderligere otte satellitter klar til at dokumentere udslip inden 2022.

GHGSat har desuden lanceret et interaktivt kort, der viser udledningerne af metan på verdensplan.

Kortet er baseret på målinger foretaget af deres egne aktive satellitter. Du kan se kortet her.

Det canadiske firma får dog snart konkurrence. Det amerikanske firma Bluefield Technologies planlægger at opsende en række satellitter i 2023 med endnu skarpere opløsning i billederne.

Desuden arbejder den amerikanske nonprofitorganisation Environmental Defense Fund også på at lancere sin egen satellit, MethaneSAT, inden for de næste par år. MethaneSAT kan opfange små metanudledninger over hidtil uhørt store afstande.