I løbet af de kommende fire årtier - inden 2066 - ventes ozonlaget øverst i atmosfæren at være normaliseret, hvis de foranstaltninger, der er sat i værk, forsætter.
Ozonlaget er et bælte af ozon, der ligger fra omkring 10 til 60 kilometer over jordens overflade. Gassen beskytter jorden mod ultraviolette stråler, der kan give hudkræft og store skader på afgrøder.
Allerede i 1980'erne begyndte forskere for alvor at opdage store ændringer i ozonlaget, og det blev kædet sammen med brugen af CFC-gasser. De var siden 1950'erne blevet brugt i alt fra køleskabe til spraydåser.
Vigtig advarsel
Men rapporten kommer også med en vigtig advarsel. Kampen for at bevare ozonlaget hænger nemlig i høj grad sammen med kampen for at begrænse klimaændringerne.
Kontroversielle planer om at begrænse den globale opvarmning ved at tilføre svovlpartikler til atmosfærens øvre lag er blevet mere populære i de seneste år. Det vil kunne skabe nye problemer for ozonlaget, advarer forskerne.
Negativt påvirket af svovlpartikler
Da Pinatubo-vulkanen i Filippinerne var i udbrud i 1991, faldt de globale temperaturer i omkring et år. Ved udbruddet blev der udledt store mængder svovlpartikler.
FN's klimapanel, IPCC, har også advaret om at rytmen i monsunregnen i Afrika og Asien, som en stor del af verdens madproduktion er afhængig af, kan blive negativt påvirket af udledning af svovlpartikler.
Ifølge tidligere rapporter vil hullet i ozonlaget over den nordlige halvkugle være helet i 2030'erne, mens det større hul i ozonlaget over Antarktis vil være helet i 2060'erne.
I 1987 under Montreal-konventionen vedtog omkring 200 af verdens lande at forbyde og udfase CFC-gasser. Og den indsats bærer altså nu frugt ifølge FN-rapporten.