Californien, Canada, Tyrkiet, Grækenland, Spanien og Australien. Sommeren 2021 har budt på brandvarme overskrifter fra hele verden.
De beskriver alle et ulmende naturfænomen: Der kommer flere skovbrande, og de er mere intense og omsiggribende, end de plejer - fuldstændig som FNs Klimapanel advarer om i deres seneste rapport.
Og lige nu står et af verdens koldeste områder i flammer. Igen.
I Sibirien har skovbrandene siden begyndelsen af juni 2021 ædt sig gennem et område på størrelse med Grækenland og Danmark tilsammen - mere end 16 millioner hektarer, anslår Greenpeace Rusland.
Det gør de sibiriske brande større end resten af klodens skovbrande i år tilsammen.
Den tørre skov i Sibirien rammes næsten hver sommer af skovbrande. Men i år slår alle tidligere rekorder, nøjagtig ligesom sidste år gjorde.
Skovene er ekstremt tørre efter en lang hedebølge med høje temperaturer - eksempelvis registrerede landsbyen Saskylah 31,9 grader celsius i juni, hvilket er det højeste målt siden 1936. På den måde sætter klodens temperaturstigninger scenen til sommerens voldsomme brande.
Et varmekort over Polarcirklen fra d. 18. - 25. juni, 2021, sammenlignet med gennemsnittet for samme periode mellem 2003 og 2013.
Skovbrandene efterlader ikke kun enorme arealer henlagt i aske. De sender også CO2-tunge skyer ud i atmosfæren, der giver en ny ubekendt i dén ligning, vi kalder "klimaregnskabet".
I juni 2020 blev der udledt 59 megatons kuldioxid fra skovbrande i den nordlige polarcirkel, ifølge Det Europæiske Center for Mellemgående Vejrprognoser, ECMWF.
Fra de sibiriske skovbrande i sommeren 2021 skyder hele 505 megatons kuldioxid ud i atmosfæren, anslår Copernicus Atmosfæreovervågningstjeneste (CAMS).
Til sammenligning udledte de nordiske lande og Benelux tilsammen næsten 430 megatons i 2019.
Derfor brænder de "kolde" skove
Det virker kontraintuitivt, at skovbrande kan være en trussel inden for den nordlige polarcirkel.
Men i Alaska var der fra begyndelsen af 2019 frem til midten af juni samme år intet mindre end 400 skovbrande. Og i Sibirien gik 17 millioner hektar skovareal i juni og juli 2019 op i flammer, skriver Bloomberg.
En undersøgelse fra 2013 - der af god grund ikke har medtaget nylige og igangværende skovbrande - konkluderede, at man ikke har set lignende tendenser i den nordlige polarcirkel de seneste 10.000 år.
Og de sidste to år har begge slået tidligere tiders rekorder - både for skovbrande og høje temperaturer.
Skovbrandene på de ellers kolde egne sker typisk i de varmere måneder mellem maj og oktober.
I juni 2020 målte en vejrstation ved byen Verkhoyansk hele 38 grader - det nordligste sted nogensinde til at registrere så høj en temperatur. Og fra april til og med juni var 2020 i Siberien fem grader varmere end gennemsnittet for 1981 til 2010.
Globalt er temperaturen i gennemsnit steget med lidt over én grad siden starten af 1900-tallet, og i deres seneste rapport konkluderede FNs Klimapanel, at hovedparten af temperaturstigningerne skyldes udledning af drivhusgasser.
De menneskeskabte temperaturstigninger gør, at normalt fugtige og frodige skove tørrer ud og står tilbage som knastør optænding og pindebrænde.
Det er ofte lejrbål, målrettede brandstiftelser, cigaretskodder eller efterladt skrald og vragdele, som reflekterer solens lys, der sætter gang i en skovbrand.
Tre ingredienser indgår i den brandfarlige cocktail: skovbranden
Antændeligt materiale, varme og ilt. Det er komponenterne i den såkaldte brandtrekant. Udebliver ét af de tre, kan ilden ikke brande. Er de alle tre derimod til stede - og i en udpræget grad - så er der potentiel risiko for skovbrand.
En naturlig skovbrand hører sjældenhederne til og sker oftest ved lynnedslag.
Derimod er hele 84 procent af skovbrandene enten direkte eller indirekte skabt af mennesker. Det konkluderer en undersøgelse, der er foretaget af University of Colorado i 2017, som bygger på alle amerikanske skovbrande i perioden 1992-2012.