Lige nu sidder FN’s medlemslande i den egyptiske by Sharm el-Sheikh og diskuterer, hvad vi skal gøre for at bremse de globale temperaturstigninger under klimatopmødet COP27.
Og der er nok at tage fat på. Ifølge FN går det for langsomt med at reducere udledningen af drivhusgasser, og flere rapporter afslørede inden konferencens begyndelse, at vi stadig er langt fra at nå målet om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader inden år 2100, som det blev bestemt i Paris-aftalen.
Samtidig ser vi tilbage på flere år, hvor de ekstreme vejrfænomener har stået i kø. Også i Europa som i 2022 havde den varmeste sommer, siden de første målinger blev foretaget i 1880.
FN-chef: "Vi er på vej mod klimahelvede"
Beskeden fra FN's generalsekretær António Guterres var klar og tydelig under åbningstalen på klimakonferencen COP27.
"Vi er på vej mod klimahelvede, og foden er stadig på speederen," lød det fra generalsekretæren.
Under det næsten to uger lange møde skal FN's 193 medlemslande diskutere, hvad vi skal gøre ved klimakrisen. Og der er nok at tage fat i.
Et af de emner, der for første gang er på dagsordenen, handler om hvorvidt de rige lande skal kompensere de fattige for klimaforandringer - såkaldt klimakompensation.
Nu viser en ny rapport, udført af klimaforskere fra World Meterological Organization, WMO, og den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service, at temperaturerne i Europa over de seneste 30 år er steget dobbelt så meget som det globale gennemsnit.
"Europa viser et live-billede af en verden, der bliver varmere og minder os om, at selv de velforberedte samfund ikke er sikre mod påvirkninger fra ekstreme vejrbegivenheder," lyder det fra WMO's generalsekretær Petteri Taalas i en meddelelse.
Berørte en halv million
Ifølge rapporten er temperaturerne steget markant i Europa i årene mellem 1991 og 2021 med en gennemsnitlig forøgelse på omkring 0.5 °C per årti.
Til sammenligning er den gennemsnitlige globale temperaturforøgelse 0.2 °C per årti ifølge FN's klimapanel.
I juli 2022 udsendte de britiske meteorologer en såkaldt rød varsel for at advare om ekstreme varmegrader med temperaturer op mod 40 grader. Samtidig blev Hammersmith bridge i London pakket ind i folie for at undgå nedsmeltning, mens lufthavnsbaner blev lukket ned på grund af ødelæggelser i overfladen.
Konsekvenserne ved temperaturstigningerne er voldsomme, selvom Europa har flere ressourcer end mange andre områder i verden, når det fx kommer til tidlige advarselssystemer, der kan forberede borgerne på oversvømmelser.
Forskerne bag rapporten skriver, at de ekstreme vejrfænomener, bare i 2021, berørte mere end en halv million mennesker i de europæiske lande og medførte hundredvis af dødsfald. Omkring 84% af fænomenerne var oversvømmelser og storme.
Europa spiller nøglerolle
Men rapporten er ikke kun dårlige nyheder. En række europæiske lande er lykkedes med at reducere udledningen af drivhusgasser. Særligt inden for EU, hvor udledningen af drivhusgas er faldet med 31% mellem 1990 og 2020 med et mål om mindst 55% reduktion inden 2030.
Ved global temperaturstigning på 3 grader: Ekstrem tørke bliver nærmere regel end undtagelse
Læs også:
Desuden er de europæiske lande førende indenfor tidlige advarselssystemer, hvor omkring 75% af befolkningen er dækket. Men udfordringerne er ekstreme ifølge forskerne.
"Det gode tempo i at reducere udledningen af drivhusgasser i området bør fortsætte, og ambitionerne bør øges yderligere. Europa kan spille en nøglerolle i forhold til at opnå et CO2-neutralt samfund i midten af århundredet for at opfylde Paris-aftalen," lyder det fra Petteri Taalas.