Alger er små kraftværker. Gennem fotosyntese omdanner de konstant Solens lys, luftens CO2 og havets vand til ilt og kemisk energi i form af biomaterialer som proteiner og lipider, dvs. olier og fedtstoffer.
Nu har kinesiske forskere formået at sætte turbo på på fotosyntesen, så algerne vokser endnu hurtigere og producerer mere biomateriale.
Fordelen er, at de fede lipid-molekyler kan bruges til produktion af biobrændsel, hvilket gør algerne til en potentiel superkilde til fremtidens brændstof.
Hidtidige forsøg på at sætte biomasse-produktionen op i kadence har imidlertid haft det svært. Det skyldes blandt andet, at algerne er meget selektive, når det kommer til at vælge hvilke af sollysets bølgelængder, de faktisk gider arbejde med.
Det er netop her, de kinesiske forskere har sat ind.