Når den globale opvarmning gør efteråret varmere, skulle man tro, at træerne ville beholde deres grønne blade i længere tid.
Men nu viser forskning fra det tekniske universitet ETH Zürich i Schweiz, at det modsatte er tilfældet: Når temperaturen stiger, vil træernes blade blive brune og falde af tidligere på året.
Opdagelsen kan få betydning for, hvordan vi i fremtiden bekæmper klimaforandringerne.
Blade optager CO2 og danner ilt
Bladenes livscyklus afhænger af fotosyntesen. I løbet af foråret og sommeren omdanner bladene CO2 fra atmosfæren til ilt ved hjælp af Solens energi.
Træernes blade 'spiser' CO2 og vand for at danne glukose – sukkerstof – der får træerne til at vokse. Derudover producerer de ilt som et affaldsprodukt.
Når sollyset om efteråret forsvinder, og dagene bliver kortere og koldere, bliver processen efterhånden sat på pause. Bladene bliver brune, og falder til sidst af.
Sådan fungerer fotosyntesen
Fotosyntese er en proces, hvor planter bruger mikroskopiske grønkorn i bladene til at indfange lysets energi og udnytte den til at omdanne vand og kuldioxid til sukker og ilt.
Vand (H2O) bliver transporteret fra plantens rødder og ud i bladene.
Lysenergi fra Solen splitter vandmolekylerne og frigør elektronerne.
Fotosyntesen finder sted i plantecellernes grønkorn.
Kuldioxid (CO2) optages gennem spalteåbninger i plantecellerne.
Kulstof (C), som planten opbygges af, bliver dannet ved, at frigjorte elektroner fra vandet spalter kuldioxid (CO2).
Ilt (O2) afgives af planten som processens affaldsprodukt.
Varmere vejr øger appetitten
Hidtil har biologerne antaget, at træernes løvfald bestemmes af temperaturen og dagenes længde. Håbet har været, at et varmere efterår ville forlænge perioden, hvor bladene var grønne og sugede CO2 til sig.
Ifølge den nye schweiziske forskning er virkeligheden dog en anden. Træerne har nemlig en naturlig grænse for, hvor meget CO2 de kan optage. Varmere vejr vil blot føre til, at træerne spiser sig hurtigere mætte. Og når træerne er mætte, skydes løvfaldet i gang.
Forskerne har analyseret flere hundrede tusinde observationer af forskellige løvtræer – herunder hestekastanje og vortebirk – i perioden 1948-2015. Derudover har de foretaget en række laboratorie-eksperimenter, der belyste sammenhængen mellem sollys og bladenes forfald.
Blade vil falde 3-6 dage tidligere
Ud fra deres data har forskerne beregnet, at bladene på træerne vil begynde at falde tre til seks dage tidligere i år 2100, end de gør i dag. Til sammenligning har ældre beregninger forudsagt, at bladene vil falde 22-34 dage senere.
Selvom træerne altså vil kunne optage mindre CO2, end man tidligere havde håbet på, er forskerne fra ETH Zürich dog stadig begejstrerede for opdagelsen.
Jo mere viden vi får om de løvfældende træer, desto mere effektivt vil vi nemlig indsætte bruge dem i klimakampen – også selvom træernes CO2-appetit er begrænset.