En enorm bølge af iskold luft skyllede i november 2014 ind over USA. I delstaten Wyoming, som 1. november havde oplevet over 22 graders varme, dykkede temperaturen til under -32 grader den 12. november. I løbet af samme vinter blev storbyen Boston dækket af tre meter sne, mens Hudsonfloden i New York frøs til is.
Et internationalt forskerhold afdækkede efterfølgende årsagen bag det isnende vejrfænomen: global opvarmning. Planetens stigende temperaturer skubber til verdensomspændende luftstrømme og laver om på vejrsystemer, der har været stabile i århundreder. Og varmen fører mere end kulde med sig.
Kulde deler USA i to
Kraftige ændringer i den polare jetstrøm gav i 2014-2015 det østlige USA en vinter, der var langt koldere end normalt. Samtidig skubbede den subtropiske jetstrøm varm luft op vest for polarluften og gav resten af USA en varm vinter.
Den skaber massive mængder regn nogle steder i verden og årelange tørker andre steder. Samtidig skruer den op for orkaner som Harvey, Irma og Maria, der i 2017 tvang titusinder til at evakuere deres hjem i det sydøstlige USA og Det Caribiske Hav.
Og temperaturen vil stige mere i det næste århundrede, end den har gjort hidtil – medmindre vi reagerer nu. Forskerne er klar med nye strategier til at mindske kuldioxidudledning, fjerne drivhusgasser fra atmosfæren og i værste fald blokere Solens lys for at nedkøle den overophedede planet.
Varme dræber tusinder
Kloden er blevet én grad varmere siden 1860, og forskerne er ikke i tvivl om, at den ekstra varme er ansvarlig for en række voldsomme hedebølger gennem de seneste to årtier. Den menneskeskabte drivhuseffekt stod blandt andet bag en periode med ekstrem varme i det centrale Europa i 2003.
Her endte sommeren med at være den varmeste siden 1540 med temperaturer fem til ti grader over gennemsnittet. Især Frankrig blev hårdt ramt. En anden hedebølge ramte Rusland i 2010, hvor temperaturerne lå stabilt over 40 grader gennem flere uger.
Varmen ødelagde 90.000 kvadratkilometer afgrøder, mens mere end 700 skovbrande hærgede landet. De to hedebølger medførte henholdsvis 70.000 og 55.000 dødsfald.
Klodens cyklus af fordampning og nedbør er blevet forstærket med fire procent siden 1950, fordi klimaet er blevet varmere.
Siden da har forskerne opdaget en mere overraskende konsekvens af den globale opvarmning. Stigende temperaturer over Arktis skaber vindstrømme, der trækker iskold polarluft ned over tempererede landområder.
Fænomenet førte til den usædvanligt kolde vinter fra 2014 til 2015 i det østlige USA og den snefyldte vinter på De Britiske Øer i 2011.
Kuldebølgerne på begge sider af Atlanterhavet ventes at blive hyppigere, i takt med at Arktis bliver varmere.
Aftale begrænser opvarmning
Vores udledning af drivhusgasser, som kuldioxid og metan, skaber en dyne i atmosfæren, der hindrer varmestråling fra Jorden i at slippe ud i rummet. Derfor bliver kloden varmere. Før industrialiseringen lå den atmosfæriske koncentration af kuldioxid på omkring 280 ppm – det vil sige, at 280 ud af en million molekyler i atmosfæren var kuldioxid.
🎬 Dronevideo: Polar-vinde sender Chicago i dybfryseren:
PrimoMedia-Chris Biela
I 2013 passerede koncentrationen 400 ppm, og i 2017 blev der sat ny verdensrekord på 413 ppm. Kuldioxid har en lang opholdstid i atmosfæren, så selv hvis vi standser enhver afbrænding af kul, olie og naturgas i morgen, vil der gå mindst et årti, før de atmosfæriske koncentrationer for alvor begynder at falde.
Verdens årlige udslip af drivhusgasser er næsten blevet fordoblet siden 1970. Hvis udviklingen fortsætter, vil temperaturen stige 3,5 grader inden år 2100. På den baggrund underskrev 195 nationer i 2015 Parisaftalen, som skal sikre, at landene sænker deres udledning af kuldioxid markant inden 2030.
Den totale mængde nedbør på planeten vil stige med fem procent – svarende til 26 billioner ekstra tons vand – frem mod 2100, hvis den globale temperatur stiger tre grader.
Hvis aftalen opfyldes fuldt ud – selv uden USA’s deltagelse – mener forskerne, at vi kan holde temperaturstigningen nede på 2,5 grader frem mod 2100. Det er dog langt over aftalens mål, som er at holde opvarmningen nede på mellem 0,5 og én grad. Aftalen skal derfor følges op af nye og større reduktioner i vores kuldioxidudslip, hvis målet skal nås.
Én grad er smertegrænsen
En grad eller to lyder ikke af meget, men vi får svært ved at håndtere konsekvenserne, hvis kloden bliver over én grad varmere end i dag. Vandstanden i verdenshavene vil stige over en halv meter, og det bliver næsten umuligt at beskytte mange millionbyer ved kysterne, især mod stormfloder.
Samtidig vil mængden af nedbør stige med ca. ti procent som følge af øget fordampning fra havene.
Kategori 4-orkanen Irma ramte Florida i september 2017, og skaderne løb op i over 120 milliarder kroner.
Det meste af nedbøren vil falde over oceanerne og ubeboede egne omkring polerne, men også tempererede områder i Europa, Nordamerika og Asien samt Afrikas regnskovsbælte vil opleve mere vand. Til gengæld vil nogle subtropiske egne hyppigere blive ramt af tørke på grund af ændrede vindmønstre.
Det vil især gå ud over middelhavslandene og det sydvestlige USA. Her vil risikoen for såkaldte megatørker, der varer ti år eller mere, kunne holdes nede på under 66 procent, hvis vi begrænser temperaturstigningen til én grad. Men med en stigning på 3,5 grader inden år 2100 lander risikoen på mellem 77 og 99 procent.
Udslip er på vej ned
Vi skal reducere vores kuldioxidudledning kraftigt allerede fra år 2020, hvis vi skal begrænse temperaturstigningen til 0,5 grader i 2100. Og det er ifølge forskerne ikke realistisk. Til gengæld har vi stadig mulighed for at holde den globale opvarmning under vores smertegrænse på én grad.
Allerede nu ser det ud til, at udledningen af drivhusgasser er på vej til at falde. Årsagen er blandt andet, at USA i stigende grad erstatter kul med skifergas i landets kraftværker – udslippet fra naturgas er en tredjedel mindre end fra kul – og at Kina er i gang med en storstilet udbygning af vindkraft, solkraft og atomkraft.
Netop sol og vind kommer til at spille en afgørende rolle for at begrænse verdens udslip af drivhusgasser. Og begge energiformer ventes at kunne levere billigere strøm end kul og naturgas i løbet af 2020’erne.
Det kan sætte gang i en voldsom udbygning af kapaciteten, som åbner op for, at vi ikke blot får grøn strøm i ledningen, men også kan udskifte de fleste benzinbiler med elbiler.
Oversvømmelser som følge af havstigninger og regnskyl vil koste Jordens største kystbyer over seks billioner kroner om året i 2050.
Det internationale analyseinstitut DNV GL vurderede sidste efterår, at vedvarende energi og atomkraft i 2050 vil stå for næsten tre fjerdedele af verdens energiproduktion. Og til den tid vil elbiler have udkonkurreret biler med forbrændingsmotorer.
Hvis forudsigelsen holder stik, kan vi udfase de fossile brændstoffer i den sidste halvdel af århundredet. Dermed bliver temperaturstigningen holdt under én grad.
Svovlpartikler køler kloden ned
Forskerne er dog klar med andre planer, hvis udledningen af kuldioxid ikke falder hurtigt nok. I første omgang vil de aktivt suge drivhusgasser ud af atmosfæren. Den strategi blev allerede sidste år sat i gang i Zürich i Schweiz.
En kraftig tørke i 2015 kostede Sydafrika afgrøder for milliarder.
Et anlæg, som kører på overskudsvarme fra et kraftværk, suger konstant store mængder luft gennem filtre, hvor drivhusgasserne kan binde sig til stoffer, som kaldes aminer. Det schweiziske anlæg udvinder på den måde to-tre tons kuldioxid dagligt.
Selv i større skala kan den metode dog vise sig ikke at være effektiv nok til at bremse fremtidens klimakatastrofer. Forskere fra Harvard University i USA er derfor i gang med at udvikle en langt mere ekstrem teknologi. Planen er i sidste ende at bruge balloner til at sende fem mio. tons svovl-dioxid om året op i 15-20 kilometers højde.
Her vil svovlpartiklerne fungere som en parasol, der reflekterer sollys ud i rummet og dermed reducerer mængden af lys, der når ned til Jorden. Vi ved fra vulkanudbrud, at metoden vil virke.
Da vulkanen Pinatubo på Filippinerne i 1991 sendte 20 millioner tons svovldioxid op i stratosfæren, faldt klodens temperatur med en halv grad i de næste par år.
Forskerne vil nu undersøge, om svovlet også kan medføre utilsigtede effekter som fx syreregn og huller i ozon-laget. De amerikanske forskere sender derfor snart balloner op for at teste metoden med små mængder svovlpartikler.