Hvis du tror, at hele verdens indsats og en god portion politisk vilje ikke kan ændre klimaets tilstand, så bliv lige hængende lidt.
En ny undersøgelse antyder nemlig, at Montreal-protokollen, der trådte i kraft i 1989, er ansvarlig for, at ozonhullet over Sydpolen stagnerer - eller ligefrem lukker sig.
Når ozonlaget over Antarktis heler så meget, som det gør, betyder det også, at mange af de foruroligende ændringer i den sydlige halvkugles atmosfære stopper.
Det mærkes fx tydeligt i Australien. Hvis ozonhullet over Sydpolen var vokset endnu mere, ville det sydlige Australien være ramt af endnu hårdere tørkeperioder på grund af ændringer i jetstrømmen. Men det modsatte er tilfældet. Regnen er vendt tilbage.
Professor i organisk kemi ved Melbourne Universitet forklarer det sådan her over videnskabsmediet Science Alert:
Vejrmønstrene, som bringer vores koldfronter, er blevet indsnævret mod sydpolen. Derfor har det sydlige Australien oplevet faldende nedbør de sidste 30 år. Hvis det vender, er det gode nyheder.
I 2018 kunne Den Meteorologiske Verdensorganisation fortælle, at ozonlaget - som ét hele i stratosfæren - er helet med 1-3 procent hvert årti siden 2000.
Samme år, 2018, løftede NASA og National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA, sløret for, at ozonhullet over Sydpolen var inde i en sund udvikling.
Mellem 15-50 kilometer over Jordens overflade - oppe i stratosfæren - finder man 90 procent af klodens ozonlag. Og det var i denne højde, at NASA- og NOAA-forskere sidste år registrerede det mindste hul over Sydpolen siden 1982.
Hold igen med champagnen
Inden vi skyder champagneproppen af og jubler: "Vi gjorde det", er der nogle fakta, vi bør have in mente.
I Kina udledes der ulovligt tonsvis ozonnedbrydende CFC-gasser.
Og forskerne bruger helst den lidt konservative term 'på pause', når de skal beskrive den positive udvikling, som ozonhullet over Sydpolen er inde i. De ved nemlig, at det kan vende brat. Og de har set det før.
Endelig tyder det på, at det mindre ozonhul over Nordpolen er begyndt at vokse. Både Nord- og Sydpolen lider et ozontab, når det er vinter. Det største ses over Sydpolen.
Men i løbet vinteren 2019-2020 var de stratosfæriske temperaturer lavere end normalt, og de kraftfulde vinde, som blæser rundt om Nordpolen, indkapslede således en mængde kold luft - et polar vortex - som fik ozonhullet til at vokse.
Der er dog ingen grund til bekymring, påpeger ESA, der fortæller, at man vil kunne se en begyndende lukning af ozonhullet allerede i april.
Hvordan dannes ozonlaget?
Ozondannelsen finder sted i atmosfæren, når solens uv-stråler spalter iltmolekyler (O2) til iltatomer (O), som derefter reagerer med hinanden og danner ozon (O3).
Den kemiske proces i atmosfæren, hvor ozon naturligt dannes og nedbrydes, var før i tiden ligevægtig, men efter menneskets udledning af ozonnedbrydende gasser, er der skabt ubalance i processen.
Ozonlaget er ekstremt vigtig i forhold til Jordens miljø. Ozonlaget absorberer den kortbølgede ultraviolette stråling fra solen og beskytter os dermed mod Solens farlige stråler.