Flere end 200 mennesker er døde under de voldsomme oversvømmelser, der har hærget det vestlige Tyskland samt områder i Belgien, Østrig og Italien.
Ny forskning viser, at klimaforandringerne ikke bare fanger mere fugt i atmosfæren, men også får regnstormene til at bevæge sig langsommere, og det er en katastrofal kombination.
Klimaforskere har længe advaret om en fremtid, hvor ekstreme vejrfænomener rammer hyppigere og hårdere.
Vandmasser koster menneskeliv og milliarder
I midten af juli, 2021, faldt rekordstore mængder regn i Tyskland og Belgien. Specielt de tyske delstater Nordrhin-Vestfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland blev hårdt ramt på grund af deres placering tæt ved Rhinen og dens bifloder.
I nogle områder faldt der 148 liter regn per kvadratmeter på to døgn. Det er næsten dobbelt så meget som de 80 liter per kvadratmeter, der falder hele juli måned i et gennemsnitligt år.
Floden Ahr gik over sine bredder den 15. juli og oversvømmede landsbyen Insul i Rheinland-Pfalz i Tyskland.
I Køln, den største by i Nordrhin-Vestfalen, bankede 154 millimeter vand ned på et døgn og smadrede den tidligere regn-rekord på 95 millimeter.
De store vandmasser fik hurtigt områdets store floder til at gå over deres bredder, og flere steder nåede vandet højere op end nogensinde før.
Syndfloderne smadrede el-netværket, rev adskillige broer ned, ødelagde store byområder og dræbte mere end 150 mennesker bare i Tyskland.
Myndighederne har endnu ikke fuldt overblik over skadernes omfang, men det anslås at katastrofen vil koste forsikringsselskaberne alene op mod 40 milliarder kroner.
Global opvarmning giver større regnskyl
Klimaeksperter har i flere år advaret om, at den globale opvarmning giver voldsommere regnskyl og større oversvømmelser.
Jordens vand bevæger sig i et konstant kredsløb. Vand fra have og floder fordamper, hvorefter det stiger til vejrs, køles ned og fortættes i skyer. Når skyerne har afgivet vandet som nedbør, løber det igennem floder eller grundvand ud i havet igen, og cyklussen starter forfra.
Når temperaturen stiger, kan luften indeholde mere vand. For hver grad Celsius luften bliver varmere, kan den indeholde syv procent mere vanddamp, og det giver mere regn, når vandet senere skal frigives.
Siden starten af 1900-tallet er Jorden blevet én grad varmere på grund af menneskeskabte klimaforandringer, eksempelvis skovrydning og udledning af drivhusgasser.
Fremtiden ser våd og vild ud
Sommeren 2021 har været ekstremt varm flere steder. Ved USA og Canadas Nordvestkyst satte en hedebølge i juni og juli nye varmerekorder, ligesom både Moskva og Helsinki målte deres varmeste juni-dag nogensinde.
En ny rapport konkluderer, at klimaforandringerne også får de store regnstorme til at bevæge sig langsommere, og derfor rammer oversvømmelserne et mindre område endnu hårdere.
Områder med meget vand og tæt på bjerge er særligt udsatte. Mere vand giver mere fordampning, og bjergenes stigning tvinger den fugtige luft til vejrs, så den hurtigere nedkøles og fortætter til skyer.
I 2100 vil områder tæt på floder og have opleve store regnskyl fjorten gange så hyppigt som i dag, anslår forskerne.
Myndighederne bliver derfor nødt til at tage flere og bedre forholdsregler, hvis ikke oversvømmelserne fremadrettet skal kræve flere menneskeliv og milliardstore reparationer.