Rekordhøj havtemperatur i Atlanterhavet: ‘’Det er jo ganske vildt’’
Havoverfladens varme kan skyldes en række forskellige faktorer, og de stigende temperaturer kan få kritiske konsekvenser for både dyr og mennesker.
De officielle målinger fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) viser, at gennemsnitstemperaturen i havoverfladen har været rekordhøj siden marts med en kraftig stigning de seneste uger. O-linjen viser gennemsnitstemperaturen af alle år siden 1982.
I mere end tre måneder har temperaturen på Nordatlantens havoverflade været højere end nogensinde før.
Satellitdata har afsløret, at overfladevandet i nogle områder er næsten 4° celsius over det normale for denne tid af året.
Og den 11. juni nåede temperaturen helt op på 22,7 °C, hvilket er 0,5° celsius over den tidligere rekord fra 2010.
Tendensen er udbredt i næsten en tredjedel af det enorme havområde, der danner en trekant mellem USA’s østkyst. Grønland og Afrikas nordlige vestkyst.
Eigil Kaas er professor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet og klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning hos Danmarks Meteorologiske Institut.
Han fortæller til Illustreret Videnskab, at de nye målinger kommer bag på ham.
‘’Jeg vidste godt, at havoverfladens temperatur er på vej op i øjeblikket, men jeg er overrasket over, at temperaturerne er så høje, som de er lige nu. Det er jo ganske vildt,’’ siger han til Illustreret Videnskab.
Man har målt havoverfladens temperatur siden 1982, og sammenlignet med temperaturen dengang er vandet 1,09° celsius varmere i dag.
Saharastøv, El Niño og menneskeskabte klimaforandringer
Blandt internationale klimaforskere hersker der i øjeblikket forskellige forklaringer på, hvilke faktorer der bidrager til det rekordvarme vand i Nordatlanten.
Men det kan skyldes en kombination af manglen på Saharastøv, El Niño’s udvikling i Stillehavet, naturlige fluktuationer i det Nordatlantiske hav og menneskeskabte klimaforandringer.
På denne tid af året blæser der normalt støv fra Sahara ud over Nordatlanten, hvilket får en afkølende effekt på havets overflade. Støvet reflekterer solens stråler væk, og vandet undgår den værste varme fra solen.
I år blæser passatvindene fra Sahara dog svagere end normalt og bærer derfor mindre støv med sig. Da laget af støv på havoverfladen derfor er tyndere, får solen frit lejde til at varme havet godt og grundigt op.
I Stillehavet er El Niño på vej, og det tilbagevendende vejrfænomen er typisk forbundet med varmere globale temperaturer og resulterer ofte i varmere havtemperaturer.
Eigil Kaas mener, at temperaturstigningerne i Nordatlantens havoverflade kan forstås som et resultat af naturlige fluktuationer på havet og menneskeskabte klimaforandringer.
‘’Det er sådan, at der i Atlanterhavet er store fluktuationer, som kommer fra tid til anden. Når de falder sammen med effekten af menneskeskabte klimaforandringer og fænomener som El Niño, så kan temperaturen på havets overflade stige.’’
Døde fisk på Texas’ strande
Hvis temperaturerne fortsætter, kan det reducere den tilgængelige ilt for dyrene i havet.
Langs Golftkysten i Texas er tusindvis af døde fisk allerede skyllet op på strandkanten, og eksperter mener, at det er direkte forårsaget af iltsvind på grund af de høje havtemperaturer.
Varmere vand i det tropiske Atlanterhav fører derudover typisk til flere tropiske storme og orkaner, da der er mere brændstof til rådighed for de klimasystemer, der er under udvikling.